Arisaema
arter
 

A. concinnum sekt. Sinarisaema
Planten bliver op til 1,5 m høj med en grøn eller rødlig stilk, sommetider marmoreret eller med brunlige længdestriber. Formerer sig foruden ved frøsætning også ved udløbere. Det eksemplar vi har i haven er ret ny, så hvor meget den breder sig tør jeg ikke sige på nuværende tidspunkt.
Den får for det meste eet blad der er delt i mange (op til 13) aflange småblade placeret som i en paraply.
Hylsterbladet sidder under bladet.
Hylsterbladrøret er grønt eller purpur med hvide striber, mens hylsterbladlåget er lidt mørkere. Låget bøjer sig ind over røret og ender i en, op til 10-15 cm, lang spids.
A. concinnum findes fra Himachal Pradesh i Indien over Tibet til Westkina og det nordlige Myanmar. Den gror i en højde fra 1700 til 3600 m, i skovegne og åbne kløfter. Blomstrer i maj-juni.

A. costatum - seks. Arisaema
Bladene er tredelte med iøjnefaldende paralelle årer og rødlig rand.
Ifølge den nyeste litteratur skulle den kun få eet blad, men vores har haft to de sidste par år, så det er altså også muligt.
Planten har et mørkt purpur/hvidstribet hylsterblad og hylsterbladlåget, som ender i en par cm lang spids, bøjer ind over hylsterbladrøret. Blomsterstanden munder ud i en overordentlig lang, tynd, snoet ”hale” på 15-45 cm. Stilken er grønlig. Planten bliver 35-50 cm høj, og blomstring sker i juni-juli måned. Hylsterbladet sidder under bladet og bryder frem fra jorden (og ikke som hos f.eks. A. consanguineum fra bladstængelen).
Hjemmehørende i Centralnepal til Østnepal i 2,000 til 2.600 meters højde. Findes også i Sikkim og Sydvestkina.

A. dilatatum sekt. Arisaema
Denne plante, som bliver op til 45 cm høj, er nært beslægtet med A. wilsonii.
Stilken er klart grøn eller purpur, ofte med lyse pletter. Bladet (for det meste er der kun eet) er grønt, sommetider med purpur pletter og randen er bølget med gul eller rødlig kant. Undersiden af bladet har forhøjede årer.
Hylsterbladet sidder under bladet. Hylsterbladrøret er grønt eller mørk purpur med lysere striber, mundingen udadbøjet.
Hylsterbladlåget er grønt, purpur eller grønt med purpur og ender i en kort spids.
Blomsterstanden, som rager ud af hylsterbladet, er op til 25 cm lang og ender i en spids. Den er hvid med purpur, grøn og purpur eller blot purpur.
På fotoet ses den plante som vi har i haven fotograferet i år. Her var enderne på blomsterstanden og på hylsterbladlåget ikke særlig spidse. Til gengæld er hele hylsterbladet med blomsterstand meget mørk, hvilket nok ikke er det typiske for arten.
Blomstringen sker i april-maj og planten er hjemmehørende i Bhutan og Vestkina i skovegne i 2.000 til 4.000 meters højde.

A. elephas sekt. Arisaema
Denne art er bl.a. indsamlet af AGS-ekspeditionen i Kina 1996, og er en af de mest bemærkelsesværdige.
Planten bliver op til 40 cm høj, stilken er grøn eller purpur med røde årer.
Bladet er 3-fliget, grønt med purpur strejf og rød rand. Det midterste af de tre flige er det korteste. Blomsterstanden er meget lang, mørk sortpurpur, bukker fremad og opad, og ender i en lang hale.
Hylsterbladet, som sidder under bladet, er rødpurpur med iøjnefaldende hvide striber og et stort fremadbøjet hylsterbladlåg.
Gror i fyr-, bambus- og rhododendronskove og mellem mosdækkede klipper i Bhutan, Sikkim, Nepal, Tibet og Yunnan. Fundet i 1800 til 4000 meters højde. Blomstrer i maj.
A. elephas var. handelii
Stammer fra Sikkim, Nepal og Sydvestkina hvor den gror i 2.800 til 3.500 meters højde.
Den var tidligere regnet for en selvstændig art (A. handelii).
Hylsterbladrøret er lys eller mørk purpur med hvide striber. Hylsterbladlåget er gulgrønt eller purpur og bøjer opad. Blomsterstanden er gulgrøn og ender i en lang, svagt purpur, hale. Gror i skovområder i bjergegne.

A. engleri sekt. Pedatisecta.  
Iflg. litteraturen skulle den kunne blive op til 80 cm høj. Vi har selv planten i haven og har haft den i en del år uden at den nogensinde er blevet højere end ca. 30 cm.  
Den får to blade, der hver er delt i 5-7 grønne småblade hvoraf det midterste er det største.  
Hylsterbladet, som sidder over bladene, bryder frem samtidig med bladene. Både hylsterbladrør og –låg er purpur med hvide striber og låget er nedadbøjet.  
Figurerer bl.a. også under navnene A. sikokianum var. serratum, A. sikokianum var. henryanum og A. sazensoo var. henryanum, men både A. sikokianum og A. sazensoo er endemisk i Japan og har altså ikke nogen forbindelse til  A. engleri.  
Gror i skovområder i bjergegne i 700-2000 m højde, og er hjemmehørende i Central- og Østkina. 
A. engleri er en af de tidligst blomstrende inden for slægten. Den blomstrer ofte i april eller første halvdel af maj måned.

A. fargesii sekt. Franchetiana
En meget smuk art, som har store glansfulde tredelte blade, mere eller mindre overlappede ved base. Det midterste er det største.
Hylsterbladet, som er rødpurpur med hvide og grønne striber, sidder under bladene.
Det purpurbrune hylsterbladlåg, som har hvide årer, bøjer sig ned over den purpurbrune blomsterstand og ender i 3-4 cm lang hale.
Planten bliver op til 60 cm høj og blomstrer i juni-juli måned.
Vokser i buskads i åbne, solfyldte områder. Andre steder er nævnt, at den skal plantes på en skyggefuld plads med godt dræn. Vi har selv valgt det sidste, og det trives den godt med. Kræver godt med vand i vækstperioden (hvilket jo er et generelt krav hos slægten).
Stammer fra Sikkim, Nepal og Sydvestkina, hvor den vokser i 900-1600 meters højde.

A. flavum subsp. flavum  – sekt. Docrafo
Bliver op til 75 cm høj. Bladet har op til 11  håndfligede dele.
Hylsterbladrøret er grønt med gullige striber og indsnævret øverst ved mundingen for derefter at bøje udad som en krave. Hylsterbladlåget er gult,  opretstående og længere end hylsterbladrøret. Blomsterstanden er tvekønnet. Blomstrer i juni.
A. flavum er vidt udbredt og findes så vidt omkring som  Sydvestkina, Afghanistan, Bhutan, Indien, Nepal, Etiopien, Yemen, Oman og Saudi Arabien i 1400-1850 meters højde.
A. flavum subsp. abbreviatum
Er den mest almindelige i kultur. Planten bliver op til 70 cm høj, men der findes også lave former. Småbladene er bredere end hos A.flavum subsp.flavum, og det midterste er det største.
Hylsterbladet er et af de mindste inden for slægten, men ellers  omtrent som  A.flavum subsp. flavum, dog er hylsterbladlåget ikke så langt, og nederst på indersiden er låget purpur.
Hjemmehørende i Oman og i Himalaya-området i åbne skove og tørre, stenede områder i 1.800 til 4.500 meters højde.
A. flavum subsp. tibeticum  
Bliver op til 45 cm høj og dermed den laveste af de tre.
Bladene er bredt lancetformede, men knap så brede som hos A. flavum subsp. abbreviatum. Hylsterbladet kommer frem før bladene folder sig ud. Hylsterbladet er lysegult. Hylsterbladlåget er meget længere end hylsterbladrøret, opret, og indersiden næsten farveløs med purpur prikker. Hjemmehørende i Arunachal Pradesh, Bhutan, Tibet, Sichuan og Yunnan i 1.500 til 4.000 meters højde i meget tørre områder.

A. franchetianum sekt. Franchetiana
Planten bliver op til 90 cm høj. Bladene er tredelte, blågrønne og det midterste af småbladene er det største.
Hylsterbladrøret er mørkpurpur med hvide striber og udadbøjet øverst ved mundingen.
Hylsterbladlåget er ligeledes mørkpurpur med hvide striber. Det ender i en 15-20 cm lang mørkpurpur hale, som skifter farve til lysegrøn ud mod spidsen. Hylsterbladlåget bøjer ind over blomsterstanden og er meget lukket, så der kun er en lille åbning, hvorfra blomsterstanden stikker frem.
Blomstring sker i maj-juni.
Hjemmehørende i Sydvestkina, Nordøstindien (Arunachal) og Myanmar på solfyldte voksesteder mellem klipper og i krat. 900-3000 m.

A. galeatum – sekt. Arisaema  
Knolden er oval og ofte stor. Den kan veje over et halvt kilo.
A. galeatum kan blive op til 140 cm høj, stilken er purpurmarmoreret.
Bladet er delt i tre småblade. Hylsterbladet er hjelmformet og minder om A. ringens.
Hylsterbladrøret er purpurbrunt eller grønpurpur med hvide striber. Hylsterbladlåget er kortere end –røret, på ydersiden grøn og på indersiden purpur. Spidsen er sammentrykt, 3-5 cm lang, gulliggrøn på indersiden og purpur på ydersiden.
Blomsterstanden har en 30-50 cm lang hale, hvid med lyserødt skær. Blomster i marts-april.
Udbredt i Østhimalaya fra Sikkim og Darjeeling gennem Bhutan, Mishmi Hills, Arunachal Pradesh til Nordmyanmar i 1.300 til 2.500 meters højde. Foretrækker skygge, dyb humus og findes ofte i skovbunden i tempererede områder.

A. griffithii - sekt. Arisaema
Meget iøjnefaldende med et stort, bredt, rundet, mørkpurpur, ørelignende hylsterblad med et netværk af grønne årer. Den minder meget om en kobraslange, hvilket da også har givet den navnet ’Kobralilje’.
Hylsterbladlåget bliver 10-15 cm bredt og ender i en 1-4 cm lang spids, mens blomsterstanden ender i en 20-60 cm lang hale. Bladet er tredelt og småbladene er krøllede i randen. Planten bliver 15-60 cm høj. Blomstrer i maj.
Hjemmehørende i Centralnepal, Sikkim, Darjeeling og Bhutan i 2.400 til 3.900 m højde. Gror i rhododendronskove, åbne krat og alpine enge.
I Sikkim, i omkring 3000 meters højde, findes en varietet, som afviger fra arten med et større og mere året hylsterblad, purpurbrunt/cremehvidt, og en blomsterstand med et vedhæng på op til 50 cm. Den har navnet A. griffithii var. pradhanii. Den gror i åbne bjergområder sammen med Primula denticulata i udkanten af rhododendronskove

A. jaquemontii - sekt. Tenuipistillata
Findes i Afghanistan, Nepal, Sikkim, Darjeeling, Bhutan til Arunachal Pradesh og Sydøsttibet. Bladene er klart grønne.
Hylsterbladet rejser sig lige over bladene og har samme grønne farve som disse, men med hvide striber, og hylsterbladlåget ender i en 3-12 cm opadbøjet lang hale.
Blomsterstanden munder ud i en 2-8 cm lang purpur eller grøn  hale.
Planten får et til to blade, som er delt i 5-9 klart grønne småblade med fint tegnede årer. Det midterste af småbladene er det største.
Det er en nem art, der trives fint og breder sig villigt i danske haver, ligesom den er god til at sætte frø. Blomstrer i juni-august.
Hører hjemme i åbne skove, buskads, græsslugter o.l. i 2.400 til 4.000 m højde.
Planten bliver op til 80 cm høj.

A. kiushianum sekt. Flagellarisaema
Bladene er delt i 7-13 flige, som breder sig ud fra en 40 cm høj grøn stilk.
Hylsterbladet bryder frem ved siden af bladstilken i maj/juni måned. Det er purpur med hvide striber. Øverst ved mundingen er hylsterbladrøret udadbøjet og mørk purpur med grønne striber.
Hylsterbladlåget, som er fremadbøjet, dækker til dels blomsterstanden. Hylsterbladlåget er på ydersiden mosgrøn, indersiden er mørkpurpur med hvide striber, og med et dramatisk T-mærke indgraveret.
Den lange pisklignende blomsterstand (op til 15 cm) stikker ud fra hylsteret og er et lokkemiddel for insekter. Stammer fra Japan hvor den gror i åbne skove.

A. nepenthoides – sekt. Nepenthoidea  
Er en bemærkelsesværdig sag, hvor hele planten, lige fra stilk til blomsterstand, dog undtaget bladene, er udpræget marmoreret i grønbrune, rødbrune og mørkbrune farver.
De skinnende, dyb grønne blade (2 eller 3) har for det meste 5 småblade. 3 eller 7 kan dog forekomme.
Hylsterbladet sidder over bladene og hylsterbladet bryder frem fra siden af bladstængelen et stykke under selve bladet.
Hylsterbladrøret er gulgrønt med mørkebrune pletter og streger. Ved overgang fra hylsterbladrør til hylsterbladlåg sidder der på hver side en udvækst, som nærmest minder om et par flyveører. Dette sammen med plantens specielle farver gør den let genkendelig. Kun A. wattii ligner den, men her er bladet altid 3-delt.
”Flyveørerne” kan variere i størrelse, lige fra små krusninger til ret store flapper.
Hylsterbladlåget har på ydersiden samme farver og pletter som hylsterbladrøret. Indersiden er gulgrøn med lysegrønne årer. Hylsterbladlåget bøjer fremad og ned over den lyspurpur, mørk plettede blomsterstand. Bliver op til 1 m høj og blomstrer i maj.
Vokser i skove,  buskads, og af og til langs vandløb. Udbredt fra Nepal mod øst gennem Sikkim, Bhutan, Darjeeling, Khasia Hills, Nordmyanmar til Vestkina i en højde af 2.300  til 3.300 m.

A. ringens - sekt. Pedatisecta
Ifølge den nyeste litteratur skulle A. ringens kunne blive op til 110 cm høj. Andre steder er nævnt en højde på 30 cm, hvilket passer meget bedre på den plante, som vi har stående i vores have.
Bladene er tredelte og ender i en op til 3 til 4 cm lang spids.
Hylsterbladet er hjelmformet. Hylsterbladrøret er enten grønt med hvide striber eller purpur med hvide striber. Det øverste af hylsterbladrøret er udadbøjet og ligner nærmest et øre. Hylsterbladlåget, som er grønt på ydersiden og grøn eller purpur med hvide striber på indersiden, er ligeledes krøllet og bøjer sig ind over den hvide blomsterstand. 
Blomstringen finder sted i maj. A. ringens sætter sjældent frø.
Planten er hjemmehørende i Japan, Korea, Østkina og Taiwan i skovrydninger og i kystområder.

A. serratum - sekt. Pedatisecta
En meget variabel art, hvor der cirkulerer en hel del navngivne varieteter, som alle anset for synonymer.
Bladstilken er marmoreret. Bladene har 7-17 elliptiske til lancetformede klart grønne småblade, som er 5-12 cm lange. Hylsterbladet er hætteformet 8-12 cm langt. Hylsterbladrøret er grønt eller purpur med hvide striber. Hylsterbladlåget er ligeledes grønlig eller purpur og bøjer sig nedad over blomsterstanden, som er lysegrøn eller rødlig.
Planten bliver op til 1 m høj og blomstrer i april-juni.
Stammer fra Kina, Korea, og Japan, hvor den bl.a. vokser i skyggefulde cryptomeriaskove. Gror i ca. 2800 meters højde.

A. sikokianum - sekt. Pedatisecta
Denne vidunderlige japanske art er en af de smukkeste inden for slægten. Den har ord for at være kortlevende, så sørg for at samle frøene. Den skulle, iflg. litteraturen, kunne blive op til 70 cm høj, hvilket nok er lidt i overkanten under danske forhold (vores egen er ca. 30-40 cm.).
A. sikokianum har to tredelte blade, klart grønne og af og til med hvidmarmorerede aftegninger i form af streger eller pletter.
Hylsterbladet sidder over bladene.
Hylsterbladrøret er sortpurpur udvendig med hvide lodrette streger, og hvid indvendig, hvilket giver den karakteristiske hvide ”mund”, hvor den køllelignende hvide blomsterstand stikker frem.
Hylsterbladlåget er opretstående og ender i en forlænget spids. Det er sortpurpur udvendig og grønlig med hvide streger indvendig og indsnævret ved base.
Alt i alt et meget karakteristisk udseende, som gør den nem at kende. Blomstrer i april-maj.Hjemmehørende i skove på den japanske ø Shikoku.

A. speciosum - sekt. Arisaema
Den har et stort, meget smukt tredelt blad med fremtrædende årer, og rødlig rand. De to yderste blade er buede, så de tilpasser sig faconen på det midterste.
Hylsterbladet, som sidder under bladet, er 10-15 cm langt, purpurfarvet med hvide striber. Hylsterbladet bryder frem fra bladstængelen få cm over jordoverfladen.
Hylsterbladrøret er purpurbrunt eller lyspurpur med hvide striber. Mundingen (øverste del af hylsterbladrøret) er hvid med mørkpurpur rand.
Hylsterbladlåget, som er purpur, bøjer sig ind over blomsterstanden og ender i en spids.
Blomsterstanden er purpurgul eller hvid og ender i en lang trådlignende hale på op til 80 cm.
Blomstring sker i april-juni.
Hjemmehørende i Nepal, Darjeeling, Sikkim, Bhutan, Arunachal og Vestkina i en højde på 2.000 til 3.500 m.
Vokser i krat, skovrand og kløfter.
Knolden er en kæmpe roelignende sag, som kun skyder rødder ud foroven og ikke på den øvrige del. Vi tager altid knolden ind om vinteren da den let rådner i den våde danske vinter.
A. speciosum var. mirabile
Afviger fra arten ved at blomstre meget senere, desuden er den nederste del af blomsterstanden tykkere og ofte rødlig. Blomsterstandens ”hale” er rød eller grøn og kan blive op til 125 cm lang. Blomstrer i juni-juli.
Hjemsted Nepal, Sikkim og Bhutan i 2.300 til 3.300 m højde.
A. speciosum ’Ziro’
Blomsterstilken er mere marmoreret end hos arten. Hylsterbladet er tyndere og blomsterstandens spids er grøn og rødlig midt på, og ender i en sortpurpur hale, som kun er lidt længere end spidsen på hylsterbladet.
Vokser i skovrand og krat i Arunachal i 1500 meters højde.

A. thunbergii - sekt. Flagellarisaema
En iøjnefaldende japansk art, som bliver op til 60 cm høj. Bladet har 9-21 småblade, oversiden skinnende mørkegrøn, undersiden purpuragtig.
Hylsterbladrøret er purpur med hvide striber og mørkpurpur prikker, øverst ved mundingen mørkpurpur og udadbøjet.
Hylsterbladlåget er bredt, fremadbøjet,  purpur og forlænget i en halelignende spids.
Blomsterstanden er hvid, skiftende til mørk purpur ud mod spidsen og ender i en 20-50 cm lang hale.
Kommer fra det sydvestlige Japan og Korea.
Vokser i lavereliggende skovområder.
Blomstrer i april-maj.
A. thunbergii subsp. autumnale
Afviger fra arten ved, at den bliver lidt højere (70 cm), og den blomstrer først hen i august måned. Bladene holder sig ofte grønne til februar. Bladet har desuden færre småblade end arten.
Hylsterbladlåget er på ydersiden grøn- og purpurstribet og på indersiden mørkpurpur med hvide striber.
Blomsterstaden er mørkpurpur.
Hjemsted Nord- og Østtaiwan i skove i lavtliggende områder.
A. thunbergii subsp. urashima
Bliver ca. 60 cm høj.
Hylsterbladrøret er hvidlig med purpur pletter. Øverste rand er udadbøjet og danner en krave.
Hylsterbladlåget er grønlig med purpur pletter på ydersiden, og sortpurpur på indersiden.
Blomsterstanden er mørkpurpur og forlænget i en, ligeledes mørkpurpur, 40-60 cm lang hale.
Bladene har 11-15 småblade, det midterste er det største.
Blomstrer i april-maj. Hjemmehørende i Japan og vokser i skove i lavtliggende områder.
Der findes forskellige former i kultur, som varierer i hylsterbladets farve og længden på blomsterstandens vedhæng (hale). Den mest almindelige har et hvidligt hylsterbladrør med et meget mørkere hylsterbladlåg og en meget lang hale.
Arisaema thunbergi subsp. urashima alba - en grøn-hvid udgave

A. tortuosum - sekt. Tortuosa
Denne art har et meget stort udbredelsesområde, som strækker sig fra Sydindien, Kashmir, Himalaya, Bhutan, Nordmyanmar til Vestkina.
Bl.a. på grund af dens store geografiske udbredelse er den meget variabel, og det kan være interessant at dyrke planter fra forskellige områder for at studere variationerne.
F.eks. kan en form fra Nepal blive op til 2 m høj og er dermed den højeste inden for slægten.
Planten anses ofte for ikke at være så hårdfør, antagelig fordi en del af de knolde som er tilgængelig stammer fra lavereliggende områder, men mere hårdføre eksemplarer findes også i handelen. Det tilrådes dog at plante knolden dybt, så den er beskyttet mod frost.
Normalt bliver planten op til 50 cm høj, og stilken er grøn eller purpur, af og til marmoreret eller plettet.
Den får 1 til 3 blade som er delt i 5-23 småblade, det midterste er det længste.
Hylsterbladet rager op over bladene.
Hylsterbladrøret er grønt på ydersiden og hvidpigmenteret på indersiden.
Hylsterbladlåget er grønt, og kortere end hylsterbladrøret, spidsen af låget er kort og ubetydelig bøjet.
En bemærkelsesværdig lang lysegrøn blomsterstand, ofte purpurtonet, og op til 25 cm lang incl. ”halen”,  rager op over hylsterbladet.
Blomstrer i april-juli. Vokser i skove på fugtige, skyggefulde steder i 600-3900 meters højde.

A. triphyllum - sekt. Pedatisecta
En meget hårdfør art som er meget variabel. Stilken er grøn eller purpur. De et til to blade er tredelte, klart grønne undertiden med røde årer.
Hylsterbladrøret er for det meste grønt med hvide striber, men kan også være purpur med hvide striber eller næsten sort eller alle nuancer derimellem.
Hylsterbladlåget er kortere end hylsterbladrøret og forekommer inden for de samme farver og nuancer som beskrevet under hysterbladrøret. Det er dog ikke altid, at hylsterbladrør og –låg har samme farve. F.eks. kan hylsterbladlåget være mørkere end hylsterbladrøret eller omvendt. Spidsen af låget har for det meste et purpur skær.
Blomsterstanden er enten lysegrøn, grøn med purpur prikker eller ren purpur.
Hylsterbladet sidder under bladene.
Planten bliver 30-70 cm høj og blomstrer i maj. Stammer fra det østlige USA og Sydcanada, hvor den gror i fugtig jord i løvskov.
Der findes en del planter i kultur med navne som f.eks. ’Zebrinum’, ’Stripes’, ’Mrs. French’, ’Pinto’ m.fl., så vidt vides alle uofficielle, men dog almindelig anvendt.
Hos 'Zebrinum' er indersiden af hylsterbladlåget mørk purpur med hvide striber. Blomsterstanden er ligeledes mørk purpur. ’Mrs. French’ har lyse årer på bladene.
A. triphyllum subsp. pusillum
Bliver ca. 30 cm høj. Bladets underside er skinnende grønt. Der er ingen striber på hylsterbladlåget, som er klart grønt eller purpur. Hjemsted i det Sydøstlige USA. Blomstrer i maj.
A. triphyllum subsp. stewardsonii Bladene har ligesom hos A. thiphyllum subsp. pusillum en skinnende bladunderside. Den har en størrelse som ligger midt mellem de to andre, og er let at kende fra den typiske A. triphyllum ved de fremtrædende hvide længdestriber på hylsterbladrøret. Hylsterbladlåget er hvid- eller purpurstribet.
En elegant plante, som hører hjemme i det nørdøstlige USA og Canada. Blomster i maj-juli