A. amurense
– sekt.
Pedatisecta
Planten bliver op til 50 cm høj, og bladene er delt i 5 småblade.
Hylsterbladrøret er grønt med hvide, mere eller mindre forhøjede
striber. Sommetider har hylsterbladrøret et purpur skær.
Hylsterbladlåget er grønt med få årer, af og til med purpur skær, og
bøjer sig horisontalt ind over blomsterstanden. Hylsterbladhalen er kort
og spids.
Blomstrer i april-juni.
A. amurense hører hjemme i Korea, Rusland (Sydøstsibirien) og
Nordøstkina i fugtige skovområder. Man antog tidligere, at den også
groede i Japan, hvilket den nyeste litteratur dementerer.
Vi har dyrket
A. amurense i adskillige
år her i vores have ganske uden problemer, deriblandt en meget fin
koreansk form (sået fra frø), den har piggede blade, nærmest som en
kristtjørn (dog uden at stikke), og hylsterbladet har mørkpurpur
striber. Det er den som ses på billedet |
 |
A. cancidissimum
- sekt. Franchetiana
Denne plante er en af de mest kendte. Den bliver 30-50 cm høj, og findes
i to former, en helt hvid, og en lyserød.
Bladet er delt i 3 småblade hvoraf det midterste er det største.
Hylsterbladrøret er hvid- og grønstribet eller lyserød. Hylsterbladlåget
er opret eller horisontal. På ydersiden hvidlig, og på indersiden enten
helt hvid eller med lyserøde striber.
A. candidissimum er en af de nemmeste at dyrke, og den er ikke så
nøjeregnende med hensyn til jordtype. Desuden tåler den mere sol end de
fleste Arisaema, men trives lige så godt på en fugtig skyggefuld plads.
Den breder sig villigt ved sideknolde.
Den bryder frem meget sent på foråret eller tidlig sommer, så sent, at
man ofte tror den er gået ud. Den er hjemmehørende i Kina (Nordvestyunnan
og Sydvestsichuan) på stenede bjergskråninger og i åbne fyrreskove i
2.400 til 3.400 meters højde. |
 |
A.
ciliatum
- sekt. Sinarisaema
Planten bliver op til 90 cm høj. Navnet ciliatum hentyder til nogle små hår,
som sidder på randen af hylsterbladet. De er dog ofte så ubetydelige at
man skal have lup for at se dem. Hylsterbladet er grønlig eller purpur
med hvide striber. Det sidder under bladene og bryder frem når bladet
folder sig ud. Hylsterbladet bryder frem fra siden af bladstængelen et
stykke under selve bladet.
Hylsterbladlåget ender i en 10-20 cm lang grøn eller purpur hale.
Blomsterstanden er grøn, spidsen plettet med purpur.
Bladet er delt i 8-20 lancetformede småblade, som udspringer fra bladets
midte, som en paraply med smukke hvælvede grønne ”eger”, ofte forlænget
i en lang trådagtig spids. Når bladet folder sig ud står det midterste
af småbladene lodret op i luften.
Den formerer sig ved udløbere (moderat) og kan nemt skyde op 15-20 cm fra
moderplanten. Det er på disse udløbere man nemmest kan kende den fra
A.
consanguineum, som den ligner meget.
Trives i lys skygge til skygge og blomstrer i juni-juli måned.
Stammer fra Sichuan, Nepal, Sikkim, Sydvestkina og gror i skove og buskads
i en højde af 3.200 til 3.300 m.
Arisaema ciliatum var. liubaense
Stammer fra Sichuan- og Yunnanprovinserne i Kina.
Hylsterbladet er typisk purpurbrunt til rødbrunt med cremefarvede
striber. Blomsterstanden er grønlig, af og til purpur eller med purpur strejf,
og længere end hos arten. Behåringen
på hylsterbladrørets rand, som findes hos arten, mangler her.
Hylsterbladlåget ender i en 10-20 cm lang hale, grøn eller purpur.
Hvis man støder på frø eller planter med numrene CT368, CT369 og CT372,
hvilket er frøindsamlingsnumre, dækker de alle over
A.
ciliatum var. liubaense. |

|
A.
consanguineum
- sekt.
Sinaisaema
En hurtigvoksende art, som
kan blive op til 180 cm høj. Bladet er delt i lange stråleformede småblade,
som hver især ender i en lang trådagtig spids. Arten er ret variabel og
de trådagtige spidser kan være kortere eller længere eller måske helt
mangle. Det midterste af småbladene står lodret op i luften ved udspring
lige som hos A. ciliatum. Se i øvrigt under beskrivelsen af
A. ciliatum med hensyn til
at kende forskel på de to arter.
Stilken er sædvanligvis brunprikket, og hylsterbladet er grønt (kan
variere med pupur eller brunt), hylsterbladlåget bøjer sig ind over
hylsterbladrøret og ender i en meget lang – op til 35 cm – tynd pisk.
Hylsterblad og blade bryder frem samtidig, hylsterbladet sidder under
bladet og bryder frem fra siden af bladstængelen et stykke under selve
bladet.
En klynge af strålende røde frugter viser sig sent på sommeren.
Udbredelse: Himalaya fra Kumaon til Arunachal Pradesh, Sydtibet, Thailand,
Sydvestkina og Taiwan i 1.800 til 2.800 m højde.
A.
consanguineum
var.
kelung-insulare
er endemisk (findes kun) på Taiwan og afviger fra arten
ved, at den har to blade mod kun et hos arten. Desuden mangler de lange trådagtige
spidser. Bladene er delt i 11-19 småblade, som er 12-30 cm lange.
Hylsterbladrør og –låg er grønne med hvide striber og låget ender i
en kun 5 cm lang hale (mod 35 cm hos arten).
Vokser mellem klipper i fyrreskove i 1.000 til 3.000 meters højde. En meget
smuk og statelig plante, som tidligere var regnet for en selvstændig art
under navnet A. kelung-insulare. |

 |
A.
concinnum
sekt.
Sinarisaema
Planten bliver op til 1,5 m høj med en grøn eller rødlig stilk,
sommetider marmoreret eller med brunlige længdestriber. Formerer sig
foruden ved frøsætning også ved udløbere. Det eksemplar vi har i haven
er ret ny, så hvor meget den breder sig tør jeg ikke sige på nuværende
tidspunkt.
Den får for det meste eet blad der er delt i mange (op til 13) aflange småblade
placeret som i en paraply.
Hylsterbladet sidder under bladet.
Hylsterbladrøret er grønt eller purpur med
hvide striber, mens hylsterbladlåget er lidt mørkere. Låget bøjer sig
ind over røret og ender i en, op til 10-15 cm, lang spids.
A. concinnum
findes fra Himachal Pradesh i Indien over Tibet til Westkina og det
nordlige Myanmar. Den gror i en højde fra
1700 til 3600 m, i skovegne og åbne kløfter. Blomstrer i maj-juni. |
 |
A.
costatum
- seks. Arisaema
Bladene er tredelte med
iøjnefaldende paralelle årer og rødlig rand.
Ifølge den nyeste
litteratur skulle den kun få eet blad, men vores har haft to de sidste
par år, så det er altså også muligt.
Planten har et mørkt purpur/hvidstribet hylsterblad og hylsterbladlåget,
som ender i en par cm lang spids, bøjer ind over hylsterbladrøret.
Blomsterstanden munder ud i en overordentlig lang, tynd, snoet ”hale”
på 15-45 cm. Stilken er grønlig. Planten bliver 35-50 cm høj, og
blomstring sker i juni-juli måned. Hylsterbladet sidder under bladet og
bryder frem fra jorden (og ikke som hos f.eks. A. consanguineum fra bladstængelen).
Hjemmehørende i Centralnepal til Østnepal i 2,000 til 2.600 meters højde.
Findes også i Sikkim og Sydvestkina. |
 |
A.
dilatatum
sekt.
Arisaema
Denne plante, som bliver op til 45 cm høj, er nært beslægtet med A.
wilsonii.
Stilken er klart grøn eller purpur, ofte med lyse pletter. Bladet (for
det meste er der kun eet) er grønt, sommetider med purpur pletter og
randen er bølget med gul eller rødlig kant. Undersiden af bladet har
forhøjede årer.
Hylsterbladet sidder under bladet. Hylsterbladrøret er grønt eller mørk
purpur med lysere striber, mundingen udadbøjet.
Hylsterbladlåget er grønt, purpur eller grønt med purpur og ender i en
kort spids.
Blomsterstanden, som rager ud af hylsterbladet, er op til 25 cm lang og
ender i en spids. Den er hvid med purpur, grøn og purpur eller blot
purpur.
På fotoet ses den plante som vi har i haven fotograferet i år. Her var
enderne på blomsterstanden og på hylsterbladlåget ikke særlig spidse.
Til gengæld er hele hylsterbladet med blomsterstand meget mørk, hvilket
nok ikke er det typiske for arten.
Blomstringen sker i april-maj og planten er hjemmehørende i Bhutan og
Vestkina i skovegne i 2.000 til 4.000 meters højde. |

|
A.
elephas
sekt. Arisaema
Denne art er bl.a. indsamlet af AGS-ekspeditionen i Kina 1996, og er
en af de mest bemærkelsesværdige.
Planten bliver op til 40 cm høj, stilken er grøn eller purpur med røde
årer.
Bladet er 3-fliget, grønt med purpur strejf og rød rand. Det midterste
af de tre flige er det korteste. Blomsterstanden er meget lang, mørk
sortpurpur, bukker fremad og opad, og ender i en lang hale.
Hylsterbladet, som sidder under bladet, er rødpurpur med iøjnefaldende
hvide striber og et stort fremadbøjet hylsterbladlåg.
Gror i fyr-, bambus- og rhododendronskove og mellem mosdækkede klipper i
Bhutan, Sikkim, Nepal, Tibet og Yunnan. Fundet i 1800 til 4000 meters højde. Blomstrer i maj.
A. elephas
var.
handelii
Stammer fra Sikkim, Nepal og Sydvestkina hvor den
gror i 2.800 til 3.500 meters højde.
Den var tidligere regnet for en selvstændig art (A. handelii).
Hylsterbladrøret er lys eller mørk purpur med hvide striber.
Hylsterbladlåget er gulgrønt eller purpur og bøjer opad.
Blomsterstanden er gulgrøn og ender i en lang, svagt purpur, hale. Gror i skovområder i
bjergegne. |
 |
A. engleri
sekt.
Pedatisecta.
Iflg. litteraturen skulle den kunne blive op til 80 cm høj. Vi har selv
planten i haven og har haft den i en del år uden at den nogensinde er
blevet højere end ca. 30 cm.
Den får to blade, der hver er delt i 5-7 grønne småblade hvoraf det
midterste er det største.
Hylsterbladet, som sidder over bladene, bryder frem samtidig med
bladene.
Både hylsterbladrør og –låg er purpur med hvide striber og låget
er nedadbøjet.
Figurerer bl.a. også under navnene
A. sikokianum
var.
serratum,
A.
sikokianum var.
henryanum
og
A.
sazensoo var.
henryanum,
men både
A.
sikokianum og
A. sazensoo er endemisk i Japan og har altså ikke nogen forbindelse til
A.
engleri.
Gror i skovområder i bjergegne i 700-2000 m højde, og er hjemmehørende
i Central- og Østkina.
A.
engleri er en af de tidligst blomstrende inden for slægten.
Den blomstrer ofte i april eller første halvdel af maj måned.
|
 |
A. erubescens
–
sekt. Sinarisaema
Planten bliver op til 80 cm høj. Hele planten, bortset fra de mørkegrønne blade,
fremstår som rødlig eller rødbrun.
Bladet har 7-14 flige. Den trådlignende bladspids,
som ses hos A. consaguineum, mangler her, men ellers ligner bladene
hinanden hos de to arter. Den findes også med hvide aftegninger på
bladene.
Bladstilken er varierende brun og bliver ved med at
vokse efter blomstringen, så det efterhånden bliver højere end
hylsterbladet. Hylsterbladet bryder frem fra siden af bladstængelen et
stykke under selve bladet.
Hylsterbladet er af varierende farve -
purpur, lyserød eller brunlig, i alle tilfælde med hvide striber.
Det sidder oven over bladet - i det mindste i udspring. Hylsterbladlåget bøjer horisontalt ind over
hylsterbladrøret. Blomsterstanden er lyserød med gulgrøn spids.
Findes i tempererede skove og krat, men også af og
til i åbne klippeområder og rydninger. Vidt udbredt i Indien, Myanmar,
Centralnepal, Sikkim og i Kina i 1.400 til 3.200 m højde. Blomstrer i maj-juni. |
|
A.
fargesii
sekt. Franchetiana
En meget smuk art, som har store glansfulde tredelte
blade, mere eller mindre overlappede ved base. Det midterste er det største.
Hylsterbladet, som er rødpurpur med hvide og grønne
striber, sidder under bladene.
Det purpurbrune hylsterbladlåg, som har hvide årer,
bøjer sig ned over den purpurbrune blomsterstand og ender i 3-4 cm lang
hale.
Planten bliver op til 60 cm høj og blomstrer i
juni-juli måned.
Vokser i buskads i åbne, solfyldte områder. Andre
steder er nævnt, at den skal plantes på en skyggefuld plads med godt dræn.
Vi har selv valgt det sidste, og det trives den godt med. Kræver godt med
vand i vækstperioden (hvilket jo er et generelt krav hos slægten).
Stammer fra Sikkim, Nepal og Sydvestkina, hvor den
vokser i 900-1600 meters højde.
|
 |
A. flavum subsp.
flavum
–
sekt. Docrafo
Bliver op til 75 cm høj. Bladet har op til 11
håndfligede dele.
Hylsterbladrøret er grønt med gullige striber og
indsnævret øverst ved mundingen for derefter at bøje udad som en krave.
Hylsterbladlåget er gult, opretstående
og længere end hylsterbladrøret. Blomsterstanden er tvekønnet. Blomstrer i juni.
A. flavum er vidt udbredt og findes så vidt omkring som
Sydvestkina, Afghanistan, Bhutan, Indien, Nepal, Etiopien, Yemen,
Oman og Saudi Arabien i 1400-1850 meters højde.
A. flavum
subsp. abbreviatum
Er den mest almindelige i kultur. Planten bliver op
til 70 cm høj, men der findes også lave former. Småbladene er bredere
end hos A.flavum subsp.flavum, og det midterste er det største.
Hylsterbladet er et af de mindste inden for slægten,
men ellers omtrent som
A.flavum subsp.
flavum,
dog er hylsterbladlåget ikke så langt, og nederst på indersiden er låget
purpur.
Hjemmehørende i Oman og i Himalaya-området i åbne
skove og tørre, stenede områder i 1.800 til 4.500 meters højde.
A. flavum
subsp.
tibeticum
Bliver op til 45 cm høj og dermed den laveste af de
tre.
Bladene er bredt lancetformede, men knap så brede
som hos A. flavum subsp.
abbreviatum. Hylsterbladet kommer frem før bladene folder sig ud.
Hylsterbladet er lysegult. Hylsterbladlåget er meget længere end
hylsterbladrøret, opret, og indersiden næsten farveløs med purpur
prikker. Hjemmehørende i Arunachal Pradesh, Bhutan, Tibet,
Sichuan og Yunnan i 1.500 til 4.000 meters højde i meget tørre områder.
|
 |
A.
franchetianum
sekt.
Franchetiana
Planten bliver op til 90 cm høj. Bladene er
tredelte, blågrønne og det midterste af småbladene er det største.
Hylsterbladrøret er mørkpurpur med hvide striber og
udadbøjet øverst ved mundingen.
Hylsterbladlåget er ligeledes mørkpurpur med hvide
striber. Det ender i en 15-20 cm lang mørkpurpur hale, som skifter farve
til lysegrøn ud mod spidsen. Hylsterbladlåget bøjer ind over
blomsterstanden og er meget lukket, så der kun er en lille åbning,
hvorfra blomsterstanden stikker frem.
Blomstring sker i maj-juni.
Hjemmehørende i Sydvestkina, Nordøstindien (Arunachal)
og Myanmar på solfyldte voksesteder mellem klipper og i krat. 900-3000 m.
|
 |
A. galeatum
–
sekt. Arisaema
Knolden er oval og ofte stor. Den kan veje over et
halvt kilo.
A. galeatum kan
blive op til 140 cm høj, stilken er purpurmarmoreret.
Bladet er delt i tre småblade. Hylsterbladet er
hjelmformet og minder om A. ringens.
Hylsterbladrøret er purpurbrunt eller grønpurpur
med hvide striber. Hylsterbladlåget er kortere end –røret, på
ydersiden grøn og på indersiden purpur. Spidsen er sammentrykt, 3-5 cm
lang, gulliggrøn på indersiden og purpur på ydersiden.
Blomsterstanden har en 30-50 cm lang hale, hvid med
lyserødt skær. Blomster i marts-april.
Udbredt i Østhimalaya fra Sikkim og Darjeeling
gennem Bhutan, Mishmi Hills, Arunachal Pradesh til Nordmyanmar i 1.300 til 2.500
meters højde. Foretrækker skygge, dyb humus og findes ofte i
skovbunden i tempererede områder.
|
 |
A. griffithii
-
sekt. Arisaema
Meget iøjnefaldende med et stort, bredt, rundet, mørkpurpur,
ørelignende hylsterblad med et netværk af grønne årer. Den minder
meget om en kobraslange, hvilket da også har givet den navnet
’Kobralilje’.
Hylsterbladlåget bliver 10-15 cm bredt og ender i en
1-4 cm lang spids, mens blomsterstanden ender i en 20-60 cm lang hale.
Bladet er tredelt og småbladene er krøllede i randen. Planten bliver
15-60 cm høj. Blomstrer i maj.
Hjemmehørende i Centralnepal, Sikkim, Darjeeling og
Bhutan i 2.400 til 3.900 m højde. Gror i rhododendronskove, åbne krat og
alpine enge.
I Sikkim, i omkring 3000 meters højde, findes en varietet, som afviger fra arten med et større og mere året
hylsterblad, purpurbrunt/cremehvidt, og en blomsterstand med et vedhæng på
op til 50 cm. Den har navnet
A. griffithii
var.
pradhanii.
Den gror i åbne bjergområder
sammen med Primula denticulata i
udkanten af rhododendronskove
|

 |
A.
jaquemontii
-
sekt. Tenuipistillata
Findes i
Afghanistan, Nepal, Sikkim, Darjeeling, Bhutan til Arunachal Pradesh og
Sydøsttibet. Bladene er klart grønne.
Hylsterbladet rejser sig
lige over bladene og har samme grønne farve som disse, men med hvide
striber, og hylsterbladlåget ender i en 3-12 cm opadbøjet lang hale.
Blomsterstanden munder ud i
en 2-8 cm lang purpur eller grøn hale.
Planten får et til to
blade, som er delt i 5-9 klart grønne småblade med fint tegnede årer.
Det midterste af småbladene er det største.
Det er en nem art, der
trives fint og breder sig villigt i danske haver, ligesom den er god til
at sætte frø. Blomstrer i juni-august.
Hører hjemme i åbne
skove, buskads, græsslugter o.l. i 2.400 til 4.000 m højde.
Planten bliver op til 80 cm
høj.
|
 |
A.
kiushianum
sekt. Flagellarisaema
Bladene er delt i 7-13 flige, som breder sig ud fra
en 40 cm høj grøn stilk.
Hylsterbladet bryder
frem ved siden af bladstilken i maj/juni måned. Det er purpur med hvide
striber. Øverst ved mundingen er hylsterbladrøret udadbøjet og mørk
purpur med grønne striber.
Hylsterbladlåget, som er fremadbøjet, dækker til
dels blomsterstanden. Hylsterbladlåget er på ydersiden mosgrøn,
indersiden er mørkpurpur med hvide striber, og med et dramatisk T-mærke
indgraveret.
Den lange pisklignende blomsterstand (op til 15 cm)
stikker ud fra hylsteret og er et lokkemiddel for insekter. Stammer fra
Japan hvor den gror i åbne skove.
|
 |
A. nepenthoides
– sekt. Nepenthoidea
Er en bemærkelsesværdig sag, hvor hele planten, lige
fra stilk til blomsterstand, dog undtaget bladene, er udpræget marmoreret
i grønbrune, rødbrune og mørkbrune farver.
De skinnende, dyb grønne blade (2 eller 3) har for
det meste 5 småblade. 3 eller 7 kan dog forekomme.
Hylsterbladet sidder over bladene og hylsterbladet
bryder frem fra siden af bladstængelen et stykke under selve bladet.
Hylsterbladrøret er gulgrønt med mørkebrune
pletter og streger. Ved overgang fra hylsterbladrør til hylsterbladlåg
sidder der på hver side en udvækst, som nærmest minder om et par flyveører.
Dette sammen med plantens specielle farver gør den let genkendelig. Kun A.
wattii ligner den, men her er bladet altid 3-delt.
”Flyveørerne” kan variere i størrelse, lige fra
små krusninger til ret store flapper.
Hylsterbladlåget har på ydersiden samme farver og
pletter som hylsterbladrøret. Indersiden er gulgrøn med lysegrønne årer.
Hylsterbladlåget bøjer fremad og ned over den lyspurpur, mørk plettede
blomsterstand. Bliver op til 1 m høj og blomstrer i maj.
Vokser i skove,
buskads, og af og til langs vandløb. Udbredt fra Nepal mod øst
gennem Sikkim, Bhutan, Darjeeling, Khasia Hills, Nordmyanmar til Vestkina
i en højde af 2.300 til 3.300 m.
|
 |
A. propinquum - sekt. Arisaema
Planten bliver op til 80 cm høj. Den hører hjemme i Pakistan,
Kashmir, Sikkim, Bhutan, Nepal, Indien og Sydvesttibet. Grundet det store
udbredelsesområde findes planten i mange varieteter. Et karakteristisk
træk er imidlertid de hvide længdestriber i det grønne hylsterblad. Den
kan minde en hel del om A. griffithii, og vores egen eksemplar er da også
købt for nogle år siden i England netop som A. griffithii.
Hylsterbladet skyder op direkte fra jorden og kommer før bladene.
Bladene er delt i tre mindre blade, som hver har den fine bølgede kant
der ses hos mange Arisaema.
Hylsterbladrøret er mørkpurpur eller grønt med hvide striber og
indvendige lameller.
Hylsterbladlåget er mørk purpur eller grønt med purpur pletter, grønne
længdestriber i den midterste del, og en grøn netagtig rand.
Hylsterbladlåget ender i en indskåret kort eller lang spids.
Blomsterstanden er grøn ved base og ændrer sig gradvist til purpur ud
mod spidsen.
Gror i rhododendronskove, buskads, åbne kløfter og alpine enge blandt
lave buske i 2.400 - 4.200 m højde. Blomstrer i maj-juni. |
 |
A. ringens
- sekt. Pedatisecta
Ifølge
den nyeste litteratur skulle A. ringens kunne blive op til 110 cm høj.
Andre steder er nævnt en højde på 30 cm, hvilket passer meget bedre på
den plante, som vi har stående i vores have.
Bladene er tredelte og ender i en op til 3 til 4 cm
lang spids.
Hylsterbladet er hjelmformet. Hylsterbladrøret er
enten grønt med hvide striber eller purpur med hvide striber. Det øverste
af hylsterbladrøret er udadbøjet og ligner nærmest et øre.
Hylsterbladlåget, som er grønt på ydersiden og grøn eller purpur med
hvide striber på indersiden, er ligeledes krøllet og bøjer sig ind over
den hvide blomsterstand.
Blomstringen finder sted i maj.
A.
ringens
sætter
sjældent frø.
Planten er hjemmehørende i Japan, Korea, Østkina
og Taiwan i skovrydninger og i kystområder.
|
 |
A.
serratum - sekt. Pedatisecta
En meget variabel art, hvor der cirkulerer en hel del navngivne
varieteter, som alle anset for
synonymer.
Bladstilken er marmoreret. Bladene har 7-17
elliptiske til lancetformede klart grønne småblade, som er 5-12 cm
lange. Hylsterbladet er hætteformet 8-12 cm langt. Hylsterbladrøret er
grønt eller purpur med hvide striber. Hylsterbladlåget er ligeledes grønlig
eller purpur og bøjer sig nedad over blomsterstanden, som er lysegrøn
eller rødlig.
Planten bliver op til 1 m høj og blomstrer i
april-juni.
Stammer fra Kina, Korea, og
Japan, hvor den bl.a. vokser i skyggefulde cryptomeriaskove. Gror i ca.
2800 meters højde.
|

|
A. sikokianum
- sekt. Pedatisecta
Denne vidunderlige japanske
art er en af de smukkeste inden for slægten. Den har ord for at være
kortlevende, så sørg for at samle frøene. Den skulle, iflg.
litteraturen, kunne blive op til 70 cm høj, hvilket nok er lidt i
overkanten under danske forhold (vores egen er ca. 30-40 cm.).
A.
sikokianum har to tredelte blade, klart grønne og af og til med
hvidmarmorerede aftegninger i form af streger eller pletter.
Hylsterbladet sidder over
bladene.
Hylsterbladrøret er
sortpurpur udvendig med hvide lodrette streger, og hvid indvendig, hvilket
giver den karakteristiske hvide ”mund”, hvor den køllelignende hvide
blomsterstand stikker frem.
Hylsterbladlåget er opretstående
og ender i en forlænget spids. Det er sortpurpur udvendig og grønlig med
hvide streger indvendig og indsnævret ved base.
Alt i alt et meget
karakteristisk udseende, som gør den nem at kende. Blomstrer i april-maj.Hjemmehørende i skove på
den japanske ø Shikoku.
|
 |
A.
speciosum - sekt. Arisaema
Den har et stort, meget smukt tredelt blad med fremtrædende
årer, og rødlig rand. De to yderste blade er buede, så de tilpasser sig
faconen på det midterste.
Hylsterbladet, som sidder under bladet, er 10-15 cm
langt, purpurfarvet med hvide striber. Hylsterbladet bryder frem fra
bladstængelen få cm over jordoverfladen.
Hylsterbladrøret er purpurbrunt eller lyspurpur med
hvide striber. Mundingen (øverste del af hylsterbladrøret) er hvid med mørkpurpur
rand.
Hylsterbladlåget, som er purpur, bøjer sig ind over
blomsterstanden og ender i en spids.
Blomsterstanden er purpurgul eller hvid og ender i en
lang trådlignende hale på op til 80 cm.
Blomstring sker i april-juni.
Hjemmehørende i Nepal, Darjeeling,
Sikkim, Bhutan,
Arunachal og Vestkina i en højde på 2.000 til 3.500 m.
Vokser i krat, skovrand og kløfter.
Knolden er en kæmpe roelignende sag, som kun skyder
rødder ud foroven og ikke på den øvrige del. Vi tager altid knolden ind
om vinteren da den let rådner i den våde danske vinter.
A. speciosum
var.
mirabile
Afviger fra arten ved at blomstre meget senere,
desuden er den nederste del af blomsterstanden tykkere og ofte rødlig.
Blomsterstandens ”hale” er rød eller grøn og kan blive op til 125 cm
lang. Blomstrer i juni-juli.
Hjemsted Nepal, Sikkim og Bhutan i 2.300 til 3.300 m højde.
A. speciosum ’Ziro’
Blomsterstilken er mere marmoreret end hos arten.
Hylsterbladet er tyndere og blomsterstandens spids er grøn og rødlig
midt på, og ender i en sortpurpur hale, som kun er lidt længere end
spidsen på hylsterbladet.
Vokser i skovrand og krat i Arunachal i 1500 meters højde.
|

 |
A.
thunbergii - sekt. Flagellarisaema
En iøjnefaldende japansk art, som bliver op til 60
cm høj. Bladet har 9-21 småblade, oversiden skinnende mørkegrøn,
undersiden purpuragtig.
Hylsterbladrøret er purpur med hvide striber og mørkpurpur
prikker, øverst ved mundingen mørkpurpur og udadbøjet.
Hylsterbladlåget er bredt, fremadbøjet,
purpur og forlænget i en halelignende spids.
Blomsterstanden er hvid, skiftende til mørk purpur
ud mod spidsen og ender i en 20-50 cm lang hale.
Kommer fra det sydvestlige Japan og Korea.
Vokser i lavereliggende skovområder.
Blomstrer i april-maj.
A. thunbergii
subsp.
autumnale
Afviger fra arten ved, at den bliver lidt højere (70
cm), og den blomstrer først hen i august måned. Bladene holder sig ofte
grønne til februar. Bladet har desuden færre småblade end arten.
Hylsterbladlåget er på ydersiden grøn- og
purpurstribet og på indersiden mørkpurpur med hvide striber.
Blomsterstaden er mørkpurpur.
Hjemsted Nord- og Østtaiwan i skove i lavtliggende
områder.
A. thunbergii subsp. urashima
Bliver ca. 60 cm høj.
Hylsterbladrøret er hvidlig med purpur pletter. Øverste
rand er udadbøjet og danner en krave.
Hylsterbladlåget er grønlig med purpur pletter på
ydersiden, og sortpurpur på indersiden.
Blomsterstanden er mørkpurpur og forlænget i en,
ligeledes mørkpurpur, 40-60 cm lang hale.
Bladene har 11-15
småblade, det midterste er det største.
Blomstrer i april-maj. Hjemmehørende i Japan og vokser i skove i
lavtliggende områder.
Der findes forskellige former i kultur, som varierer
i hylsterbladets farve og længden på blomsterstandens vedhæng (hale).
Den mest almindelige har et hvidligt hylsterbladrør med et meget mørkere
hylsterbladlåg og en meget lang hale.
Arisaema thunbergi subsp. urashima alba
- en grøn-hvid udgave
|
 |
A.
tortuosum
- sekt. Tortuosa
Denne art har et meget stort udbredelsesområde, som strækker sig fra
Sydindien, Kashmir, Himalaya, Bhutan, Nordmyanmar til Vestkina.
Bl.a. på grund af dens store geografiske udbredelse er den meget
variabel, og det kan være interessant at dyrke planter fra forskellige
områder for at studere variationerne.
F.eks. kan en form fra Nepal blive op til 2 m høj og er dermed den
højeste inden for slægten.
Planten anses ofte for ikke at være så hårdfør, antagelig fordi en del
af de knolde som er tilgængelig stammer fra lavereliggende områder, men
mere hårdføre eksemplarer findes også i handelen. Det tilrådes dog at
plante knolden dybt, så den er beskyttet mod frost.
Normalt bliver planten op til 50 cm høj, og stilken er grøn eller
purpur, af og til marmoreret eller plettet.
Den får 1 til 3 blade som er delt i 5-23 småblade, det midterste er det
længste.
Hylsterbladet rager op over bladene.
Hylsterbladrøret er grønt på ydersiden og hvidpigmenteret på
indersiden.
Hylsterbladlåget er grønt, og kortere end hylsterbladrøret, spidsen af
låget er kort og ubetydelig bøjet.
En bemærkelsesværdig lang lysegrøn blomsterstand, ofte purpurtonet, og
op til 25 cm lang incl. ”halen”, rager op over hylsterbladet.
Blomstrer i april-juli. Vokser
i skove på fugtige, skyggefulde steder i 600-3900 meters højde.
|
 |
A.
triphyllum - sekt. Pedatisecta
En meget hårdfør
art som er meget variabel. Stilken er grøn eller purpur.
De et til to blade er tredelte, klart grønne undertiden med røde årer.
Hylsterbladrøret er for det meste grønt med hvide striber, men kan også
være purpur med hvide striber eller næsten sort eller alle nuancer
derimellem.
Hylsterbladlåget er kortere end hylsterbladrøret og forekommer inden for
de samme farver og nuancer som beskrevet under hysterbladrøret. Det er
dog ikke altid, at hylsterbladrør og –låg har samme farve. F.eks. kan
hylsterbladlåget være mørkere end hylsterbladrøret eller omvendt.
Spidsen af låget har for det meste et purpur skær.
Blomsterstanden er enten lysegrøn, grøn med purpur prikker eller ren
purpur.
Hylsterbladet sidder under bladene.
Planten bliver 30-70 cm høj og blomstrer i maj. Stammer
fra det østlige USA og Sydcanada, hvor den gror i fugtig jord i løvskov.
Der findes en del planter i kultur med navne som f.eks.
’Zebrinum’,
’Stripes’, ’Mrs. French’, ’Pinto’ m.fl., så vidt vides alle
uofficielle, men dog almindelig anvendt.
Hos 'Zebrinum' er indersiden af hylsterbladlåget mørk purpur med
hvide striber. Blomsterstanden er ligeledes mørk purpur. ’Mrs. French’
har lyse årer på bladene.
A.
triphyllum
subsp.
pusillum
Bliver ca. 30 cm høj. Bladets underside er skinnende
grønt. Der er ingen striber på hylsterbladlåget, som er klart grønt
eller purpur. Hjemsted
i det Sydøstlige USA. Blomstrer i maj.
A. triphyllum subsp.
stewardsonii
Bladene
har ligesom hos A. thiphyllum
subsp.
pusillum en skinnende
bladunderside. Den har en størrelse som ligger midt mellem de to andre,
og er let at kende fra den typiske
A.
triphyllum ved de fremtrædende hvide længdestriber på
hylsterbladrøret. Hylsterbladlåget er hvid- eller purpurstribet.
En elegant plante, som hører hjemme i det nørdøstlige USA og Canada.
Blomster i maj-juli
|



 |
A. utile
- sekt. Arisaema
En art fra det centrale Himalaya, med store trefligede blade – en
af de mest bemærkelsesværdige arter inden for slægten. Den bliver op
til 50 cm høj. Hylsterbladrøret er purpur, eller rødpurpur med hvide
striber.
Hylsterbladlåget er ca. 15 cm langt. Farven er intens purpurrød og
silkeagtig på ydersiden, og på indersiden har den et net af lyse årer. Hylsterbladlåget ender i en 2-3 cm lang spids. Hylsterbladet sidder under
bladene.
Blomsterstanden er mørkpurpur og munder ud i en op til 20 cm lang hale.
Bladene er store, tredelte, grønne på oversiden og med
purpurfarvede fremstående årer på undersiden.
En virkelig bemærkelsesværdig art både hvad hylsterblad og blade
angår, som virkelig er værd at dyrke i haven.
Blomstrer i maj måned.
Kræver et godt dræn. Gror i fugtige områder i udkanten af
rhododendronskove blandt mosdækkede klipper i Himachal Pradesh, Nepal,
Sikkim og Bhutan i 2.500 til 4.300 meters højde. |
 |
A.
wilsonii - sekt. Arisaema
Blev tidligere betragtet som et synonym for
A.
elephas, men anses nu for en selvstændig art. Den er artsmæssig tæt
knyttet til A. dilatatum og A. asperatum og nogle mener endda, at der er
tale om den samme art. A. wilsonii anses for at være den højeste af de
tre.
Vi har dem alle tre i haven, og må medgive at de ligner hinanden meget.
Bladene synes f.eks. ens, og på hylsterbladene er der ikke megen forskel.
A. wilsonii bliver op til 130 cm høj.
Bladet er 3-delt, sommetider med purpur pletter, undersiden med
forhøjede årer, randen bølget med rød eller gul kant.
Hylsterbladrøret er purpur, grønlig eller mikset purpur og grøn. I alle
tilfælde med hvide hævede striber.
Hylsterbladlåget er enten klart purpur, grønt eller grønt med purpur
skær.
Blomsterstanden munder ud i en 15-25 cm lang purpur, lysegrøn eller
hvidlig hale.
Hylsterbladet sidder under bladene.
Blomstrer i maj.
Er hjemmehørende i Sichuan,
Yunnan, Gansu og Tibet. Gror i skovområder i bjergegne, ofte sammen med
Rhododendron i 1.800 til 3.200 meters højde. |
 |
|