Helleborus, som tilhører Ranunculaceae, vokser i
kalkbjerge i Sydeuropa, og blomstrer fra jul til påske afhængig af art
og vejrlig.
Roden er en kraftig rodstok. Bladene er stedsegrønne og har, hos de
fleste arter/sorter, en frisk, blank, mørkegrøn farve.
Først
sent på efteråret eller først på vinteren, når tiden er inde til at
de nye skud kommer frem, bliver bladene plettede og brune og bør så klippes af.
Planten vokser i en næringsrig kalkholdig jord i skovlysninger under træerne.
Der findes en del forskellige arter af Helleborus, men de
mest spændende og mest populære er nok krydsningerne, hvor man har
fremavlet dobbelte og fyldte former, anemoneblomstrende, picotetformer
o.s.v. Også de prikkede er meget spændende. Disse hybrider fås i farver
fra hvid over gul, abrikos og grøn til mange nuancer af rød og sort -
med prikker, med skygger, med kanter, med tone-i-tone, med kontrastfarvede
årer - ja kun fantasien sætter
grænser.
Som
bladplante, og også som bunddække, er Helleborus virkelig god, og når
man så kan få så smukke blomster oveni, er det absolut en af de bedre
haveplanter, der desuden er nem at dyrke.
Hvert år håndbestøver vi udvalgte Helleborus, sår frøene, og er så
meget spændte på at se resultatet et par år eller tre senere. Det er jo
lidt af et tålmodighedsarbejde og nogle gange bliver resultatet godt,
andre gange knap så godt, men det er spændende og vi kan absolut
anbefale at man forsøger sig.
De fire viste er nogle af vores egne
frembringelser fra frø. |
 |
