Start Billeder Artikler Planteliste Bytte Links Kontakt Haven    


Lilium
dyrkning m.v.
 

INTRODUKTION
Liljen, der tilhører Lilleaceae,  menes at være opstået for 55 millioner år siden, og den har været i kultur de sidste 3.000 år (afbildning af liljer holdt sit indtog, og blev meget populære i Egyptens 18. dynasti).
Der er mange løgvækster som benævnes liljer. Mange af disse tilhører imidlertid andre slægter. De her omtalte har alle slægtsnavnet Lilium.
Alle moderne liljehybrider stammer fra ca. 100 liljearter, hvoraf ca. et dusin stammer fra Europa, ca. to dusin fra Nordamerika, ca. 40 fra Kina og de resterende ca. 25 kommer fra Japan, Nepal, Myanmar og Korea. Liljer findes kun på den nordlige halvkugle.

BOTANISK BESKRIVELSE
Liljer forekommer i alle størrelser og faconer. Alle dele er delelig med tre og nogle af disse dele er dobbelte. Blomsten har tre indre og tre ydre kronblade. Der er seks støvknapper, støvfanget er tredelt, det samme gælder for frugtknuden hvor hver del har to kamre.

Blomsten
Blomsten, som er forbundet med stængelen via en blomsterstilk, kan være tragtformet, kugleformet eller bagudbøjet. Den kan være opadvendt, udadvendt eller nedadvendt.
Blomsterne kan sidde som en skærm hvor alle blomsterstilkene udspringer fra samme punkt på stængelen.

Hvis blomsterstilken ikke udspringer fra det samme punkt kaldes formen for en sammensat skærm
eller, når alle blomsterstilkene udspringer vilkårligt fra stængelen ligesom bladene, en klase.

Bladet

Bladene udgår for det meste horisontalt fra stængelen. I visse tilfælde udgår bladene fra samme stængelpunkt og danner kranse op langs stængelen.

Mange haveliljer har meget ens blade, men der er dog også variationer, så hvis man har mange liljearter i haven vil der være adskillige fascinerende bladtyper til nærmere studium.
Liljearter som L. cernuum, L. pumilum og L. davidii samt hybriden ’Elf’ har mange trådformede blade som udspringer fra stængelen.

I den anden ende af spektret er der de lancetformede blade med den bredeste del ca. halvvejs nede på bladet fra spidsen, hvorefter bladet indsnævres igen. Dette ses hos f.eks. L. auratum var. platyphyllum
.

Dernæst er der et stort antal bladtyper, som ligger mellem trådformet og stor lancetformet.
De blade som er fæstet i en krans omkring stængelen er sædvanligvis brede i formen.

Roden
Gennem vækstsæsonen vil liljen udvikle et rodsystem i området under jordoverfladen og omkring løget. Disse rødder tjener til at fastgøre stængelen i jorden, så den ikke vælter i blæst og regn og når liljen blomstrer – ofte med tunge blomster. Disse rødder tjener også til optagelse af næring og vand til planten.

Liljen har et løg, som er sammensat af skæl. Disse skæl er omdannede blade, der kan sidde mere eller mindre løst.
Liljeløg er sædvanligvis hvide eller gule, men kan blive let farvede når de udsættes for lys. Størrelsen på liljeløgene varierer meget. De kan være så små som et korn eller så store som en grapefrugt. Jo større blomster jo større løg.
Et liljeløg har et fladt område i bunden som kaldes den basale plade. Liljen vil sædvanligvis, i vækstsæsonen, danne et system af rødder, som stråler ud fra dette punkt. Disse rødder er sammentrækkelige og vil trække løget længere ned i jorden, indtil den er tilfreds med dybden. Hos nogle liljer fungerer denne mobilitet godt, mens det hos andre går mindre godt.
Disse basalrødder opsamler vigtig næring og fugt tidlig i vækstsæsonen før stængelrødderne bryder frem.
Gennem vækstsæsonen vil liljen samle næring og energi til den næste vækstsæson. Den vil forme den nye blomst og indkapsle den i skæl. Hvis vækstforholdene er optimale vil liljen danne mere end én ny blomst og mere end ét løg til næste sæson.

Nogle liljer, som f.eks. L. canadense danner udløbere, der udspringer tæt ved base. Disse udløbsstængler varierer i længde afhængig af klon, dens kraft og jordens beskaffenhed. Stængelen har små skæl, der bliver til et løg, som kan have en god størrelse ved slutningen af vækstperioden, hvor selve udløbsstængelen begynder at visne bort.
Hos nogle få Nordamerikanske typer, som f.eks. L. pardalinum og dets hybrider, dannes rhizomagtige stængler. Der dannes en bred basal plade hvorpå de opadvendte skæl sidder placeret.
Skæl af denne type er meget skøre, og er ofte indsnævret på midten, så de brækker midt over. Brug evt. en skarp kniv ved deling.
Et par asiatiske arter danner udløbsstængler hvorpå der bryder et, to eller tre løg
frem. Disse nye planter kan nemt dukke op 30-60 cm fra moderplanten. Til denne gruppe hører bl.a. L. duchartrei.
Nogle liljer sætter bulbiller (små løg) op af stængelen.

LILJER I NATUREN
Liljer gror under meget forskellige forhold i naturen. De er fundet på tørre græsarealer, over vandløb, bogstavelig talt i sump, i alpine kløfter, på kalkbjerge og i forrevet bjergterræn. Der er liljer der kun gror i sur jord og andre i kalkholdig jord, mens andre igen trives bedst i neutral jord.
Nogle liljer har meget begrænset udbredelse som f.eks. L. regale, som kun er fundet på en stejl kinesisk dalside, mens f.eks. L. martagon findes fra Sibirien tværs over til Polen og ned til Balkan.
Forskelle i en arts størrelse og farver er ofte forårsaget af vækstbetingelserne. Et eksempel herpå er L. formosanum som gror på Taiwan i 0-3500 m. De liljer som gror i lavlandet kan blive 180 cm høje med adskillige blomster, mens de der gror højt oppe bliver 25-30 cm og for det meste kun får en enkelt blomst (L.f. pricei). Mellem disse yderpunkter findes mange stadier.

LILJER I KULTUR
De fleste liljer kræver en veldrænet jord. Tung jord og jord med stående vand er fatal for liljer. Derfor bør lavtliggende områder og områder hvor vandet samler sig, samt tung leret jord undgås.
Hvis jorden er for tung tilsættes sand, grus eller lignende materiale for at dræne jorden.
I naturen er mange vilde liljer dækket af sne om vinteren og dermed friholdt for nedbør. Om foråret sætter smeltevand og regn væksten i gang. I kultur skal man forsøge at minimere vandtilførslen om vinteren og så måske tilføre ekstra vand i forårs- og sommermå-nederne. Ved vanding bør blade, stængel og blomst holdes tørre. Ved at plante liljerne mellem buske o.l. (så jorden er dækket) kan man forhindre udtørring og dermed mindske vandingsbehovet. Dette skal dog holdes op imod at liljer ynder luft omkring sig.
Liljer ynder en kølig jord til løget. Dæk evt. med grannåle, bark eller lignende. PH skal være omkring 6,5.
Liljer er bemærkelsesværdigt upåvirkede af både kulde og varme, men nye skud kan dog beskadiges af sen frost.
Gødning skal tilføres to gange årligt. Første gang den 15. april med en almindelig forårsgødning anden gang om efteråret med en efterårsgødning.
Det er bedst at plante liljer om efteråret, så de basale rødder kan udvikle sig inden den nye vækstsæson.
Liljer skal plantes med 10-15 cm jord over da stængelrødderne vil udvikle sig på de nederste ca. 10 cm af stængelen.

Nogle mener at størrelsen på løget er uden betydning hvad plantedybden angår, mens andre mener at småløg ikke skal dækkes af så meget jord som de større.
Der er dog et par undtagelser herfra, som f.eks. Lilium candidum, hvor løget skal placeres i jordoverfladen eller kun dækkes ganske let.
Når løgene efter nogle år kommer til at ligge for tæt bliver liljerne svagere, sørg derfor for, at løgene tages op og deles med passende mellemrum.

FORMERING

Skæl
En simpel måde at formere liljer på er ved at tage skæl fra løget.
Skællene tages sædvanligvis fra løget om efteråret, men det kan også ske på andre tidspunkter. Hos asiatiske hybrider kan skællene passende tages i september, hvor deling normalt foregår. De skæl som tages fra i august vil udvikle småløg inden november  hvor hvileperioden begynder.
Når løget er gravet op skylles det i et svampemiddel, skællene brækkes forsigtigt af moderløget så tæt på den basale plade som muligt, helst med lidt af pladen som vedhæng hvis det er muligt.

Brug ikke de yderste tørre skæl, men kun de tykke skadefri skæl.
Skællene kan plantes direkte i en potte med fugtig jord eller
placeres i en plastpose med fugtig spagnummos. Posen stilles et lunt sted i ca. 2 måneder. Kontroller posen jævnlig for at ventilere og for at holde øje med at mosset ikke tørrer ud.
Når det første blad bryder frem er det tid at potte skællene. Det har dog intet hastværk, da skællene kan overleve adskillige uger.
Se også foranstående under ”Roden” hvor forskellige former for tilvækst (udløbere m.v.) er beskrevet.

Bulbiller

De liljer som danner bulbiller kan formeres ved blot, sent på sommeren, at pille bulbillerne af og placere dem i en plastpose med fugtig mos. Når bulbillerne har dannet rødder pottes de. Bulbillerne kan også pottes direkte straks efter høst i en god fugtig jord. Potten placeres i skyggen og må ikke tørre ud.

Småløg
Mange liljer danner småløg lige under jordoverfladen. Disse småløg er i mange henseender mage til de før omtalte bulbiller. De sidder begge på stængelen og danner deres egne basale rødder.
Formering sker ved at pille de små løg fra moderplanten og potte dem i en god fugtig jordblanding i skyggen.
Se også foranstående under ”Roden” hvor forskellige former for tilvækst (udløbere m.v.) er beskrevet.

Frø
De foran omtalte formeringsformer giver planter som er identiske med moderplanten.
En fjerde formeringsform er frøformering, hvor den nye plante ikke nødvendigvis bliver magen til moderplanten.
Til gengæld kan man, hvis man selv giver sig i kast med bestøvningen, frembringe alle mulige heldige såvel som uheldige hybrider.
Når frøkapslen åbner sig er frøet modent. Høst frøet og så det i en potte, enten straks eller frøene tørres og opbevares til december-januar måned, hvor de sås. Sæt potten udendørs i skyggen.
Nogle liljefrø spirer straks – de såkaldte epigeale - (trompet, asiatiske og kinesiske), mens andre – de hypogeale – kræver skiftende varme- og kuldeperioder for at spire. De danner i første omgang et lille løg med en primitiv rod, hvorefter de kræver en kuldeperiode, nogle gange flere, før væksten fortsættes, og de skyder et blad op over jorden. Til sidstnævnte gruppe hører martagon, de orientalske og de fleste om ikke alle de amerikanske. Det kan tage op til syv år før disse liljer kommer i blomst.

SYGDOMME OG SKADEDYR
Den største plage for liljerne og dermed haveejerne er uden tvivl liljebillen. En lille lakrød fyr, som lader sig falde ned på jorden når den bliver forstyrret. Her lander den på ryggen og bliver derved vanskelig at finde, da den er sort på undersiden.
Et effektive middel mod liljebillerne er at samle dem med håndkraft og aflive dem. Desuden findes et systemisk middel i handelen, som bevirker at billerne ikke bryder sig om smagen på planten, og forsvinder.
Hvis ikke man bekæmper billerne på den ene eller anden måde, hævner det sig lidt længere hen på sommeren, hvor billerne har sat deres larver på liljebladene. Larverne er indpakket i billens ekskrementer, og det er en ret ulækker opgave at samle disse. Larverne spiser liljebladene.
At samle liljebiller foregår fra tidligt forår til hen på efteråret.
Et andet problem er larver eller orm som spiser løget. Her er så vidt vides kun én løsning, nemlig at grave løget op, fjerne skadedyret, plante liljen i en potte, og pleje den til den er kommer over angrebet
Af sygdomme er svamp en af de hyppigst forekommende, og der findes mange former. F.eks. gråskimmel (Botrytis), som begynder med brune pletter på bladene, som kan visne helt ned i løbet af sommeren. Botrytis går ikke i løgene, men ved tidlig nedvisning kan løget svækkes.
Udbuddet af svampemidler i handelen er stærkt begrænset. Forsøg med de tilgængelige, samt forebyggende - og ved lettere angreb - med Atamon. Sørg for at liljen har optimale vækstbetingelser, såsom godt dræn, fugtig jord, tilpas med gødning o.s.v., hvilket måske kan holde svampeangreb på afstand.
Hvis løget er angrebet kan man grave det op, lægge det i et svampemiddel et par timer, lader det tørre let, og derefter plante det i en god liljejord, gerne steril. 
Visse arter og sorter kan få virus, det er dog ikke altid at de tager skade og at det kan ses. Hvis løget inficeres betyder det dog ofte at planten dør. Destruer de angrebne dele for at undgå smitte.

Nogle liljer siges at være særlig modtagelige for virusangreb, det gælder f.eks
L. longiflorum og L. formosanum.

 

 

 

 

Lilium canadense

 

 

 

 

Lilium lophophorum

 

 

 

 

Lilium nepalense

 

 

 

 

Lilium fargesii

 

 

 

 

Lilium duchartrei

 

 

 

 

Lilium mackliniae

 

 

 

 

Lilium nanum

 

 

 

 

Lilium sp Aurelianhybrid

 

 

 

 

Lilium 'Sorbet'

 

 

 

 

Lilium 'Triumphator'

 

 

 

 

Lilium 'Liesma'