Start Billeder Artikler Planteliste Bytte Links Kontakt Haven    


Paris
arter
 

P. axialis
Planten bliver mellem 30 og 55 cm høj. Den har 4-6 oval-aflange blade, som ved base er hjerteformede eller rundede.
Der er 4-6 grønne, oval-lancetforemede ydre tepaler, de indre er gulgrønne, tråddannet til linieformede.
Der er 2 eller 3 gange så mange støvdragere som der er ydre tepaler. Støvtrådene er grønne. Støvknapperne har spids top. Frugtknuden er grøn og næsten rund. Griflen er kort og støvfanget har 4-6 flige. Bærret er lysegrønt og indeholder mange frø, som er halvt dækket af en grønhvid svampet frøkappe.
Stammer fra Sichuan og Nordøstyunnan hvor den vokser i skove i 700-3.000 meters højde.
 
P. bashanensis
Planten bliver 25-45 cm høj med 4 til 5 aflang-lancetformede eller oval-elliptiske blade, som er kileformede ved base.
Der er 4 ydre tepaler, nedadbøjede, indsnævret lancetformede. De indre tepaler er tråddannet-linieformede.
P. bashanensis har 8 støvdragere og en purpur, rund frugtknude. Støvfanget har 4 eller 5 flige. 
Bærret er purpur, rundt med mange frø uden frøkappe.
Hjemmehørende i Sichuan og Vesthubei i 1.400-4.300 meters højde, hvor den gror i fugtige, skyggefulde skove.
 
P. cronquistii
Planten kan blive op til 1 m høj og har en ru stængel. Der er 4-6 ovale blade af og til med purpur marmoreringer.
De 5-6 ydre tepaler er grønne, ovale lancetformede eller lancetformede. De indre er gulgrønne og linieformede.
For det meste er der 15-18 støvdragere med spids top. Frugtknuden er grøn eller lys purpur, griflen kort og støvfanget har 5 eller 6 flige. Kapslen bliver rød ved modenhed.
Vokser i stedsegrønne, mosklædte skove i slugter på kalkbjerge i 900-2.100 meters højde i Sydvestguangxi, Guizhou, Sichuan og Sydøstyunnan.
P. cronquistii var. cronquistii
De indre tepaler måler 3,2-8 cm x ca. 1 mm.
Vokser i skovklædte kløfter og mosdækkede skove.
P. cronquistii var. xichouensis
De indre tepaler er ca. 3 cm x 5 mm. Vokser i skovklædte slugter på kalkstensklipper i 1.400-1.500 meter højde i Sydøstyunnan.
 
P. daliensis
Planten bliver fra 70 til 90 cm høj.
Der er 7 til 9 aflange blade. Ved base rundet til stump.
De indre tepaler er oprette, gulgrønne, linieformede, yderst let fortykkede.
Der er 6 til 10 dybt purpur støvdragere.
Støvknapperne er aflang-ægformede, toppen stump.
Den ægformede frugtknude er dyb purpur. Griflen er kort og støvfanget med 3 til 5 flige.
Hjemmehørende i Vestyunnan i skove i ca. 2.600 meters højde.

Paris daliense
P. delavayi
Planten bliver 0,5 til 1,5 meter høj. Der er 6 til 8 lancetformede eller aflang-lancetformede blade.
De 3 til 5 ydre tepaler er sædvanligvis bøjede, purpur-grønne eller grønne og smalt lancetformede. De indre tepaler er sædvanligvis mørkpurpur, tråddannede, linieformede og kortere end de ydre.
Der er for det meste 8 eller 10 støvdragere. Frugtknuden er grøn eller purpur, kegle- til ægformet. Støvfanget har 4 til 6 flige. Kapslen er grøn ved modenhed og frøene er dækket af en rød saftig frøkappe.
Vokser i skove, herunder bambusskove og skovtykninger i 1.300-2.000 meters højde i Guizhou, Hubei, Hunan-Jiangxi, Sichuan, Yunnan og Vietnam.

Paris delavayi
P. dulongensis
Planten bliver 50 til 115 cm høj.
Der er 9 eller 10 omvendt lancetformede eller aflange, rynkede blade, som er rundet ved base.
De ydre tepaler, hvoraf der er 6 eller 7, er grønne, oval-lancetformede eller lancetformede. De indre tepaler er gulgrønne og tråddannet-linieformede.
Der er 12 eller 14 støvdragere, støvtrådene er grønne, støvknapperne mørk purpur.
Frugtknuden er grøn og ægformet. Griflen er kort og støvfanget har 6 eller 7 flige.
Hjemmehørende i Nordvestyunnan i en højde af 1.500-1.600 m, hvor den vokser i skovtykninger langs kløfter.
 
P. dunniana
Planten bliver 1,5 til 3 m høj. 
Der er 4 til 8 omvendt ægformede til aflange blade.
De 6 til 8 ydre tepaler (sjældnere ned til 5) er grønne, aflang-lancetformede. De indre er ligeledes grønne, men trådformede-linieformede og længere end de ydre.
Der er 20 eller flere støvtråde, støvknapperne har en spids top.
Frugtknuden har kun eet rum og støvfanget har 6 til 8 flige (måske ned til 5).
Kapslen er bærlignende, rund-fladtrykt og lysegrøn ved modenhed. Frøene er hvide og helt dækket af en saftig, orange frøkappe.
Hjemmehørende i Guizhou, Hainan og Yunnan i en højde fra 0 og til 1.100 m, hvor den gror i skovområder.
 
P. fargesii
Planten bliver 50 til 100 cm høj. Den har 4 til 6 (3-7 kan forekomme) ovale til bredt ovale eller aflang ovale blade.
De 4 til 6 ydre tepaler er grønne, lancetformede eller oval-lancetformede, ved base indsnævret i en kort stilk. De indre tepaler er gulgrønne eller sortpurpur og smal linieformede.
Der er 8 eller 10 støvdragere, støvtrådene er kortere end støvknapperne, som i toppen er sortpurpur. Frugtknuden er kegle- til ægformet. Griflen er kort og støvfanget har 4 til 5 flige.
Gror i skove på skyggefulde steder i 500-2.100 meters højde i Guangdong, Guangxi, Guizhou, Hubei, Hunan, Jiangxi, Sichuan, Yunnan og Vietnam.
P. fargesii var. fargesii - støvdragerne er 5-7 mm og støvknappens top er skrå ellipseformet eller næsten rund..
P. fargesii var. petiolata - Støvdragerne er 1,2-1,5 cm og støvknappens top er kort kegleformet.
 

 

Paris fargesii

P. forrestii
Planten bliver mellem 18 og100 cm høj. Der er for det meste 5 blade, men 4 til 8 kan forekomme. Bladene er aflange, oval-aflange eller aflang-lancetformede, ved base flad hjerteformet eller rundet.
Der er 4 til 6 grønne, ovale eller lancetformede ydre tepaler. De indre tepaler er gulgrønne tråd- til linieformede.
Planten har 8 til 12 støvdragere. Frugtknuden er purpur, kegle- til ægformet. Bærret er grønt og næsten rundt. Frøene er hvide eller gul-røde, små og næsten dækket af en opsvulmet stilk.
Vokser i stedsegrønne alpine skove i 1.900-3.500 meters højde i Sydøstxizang, Vestyunnan og Myanmar.  

 
P. incompleta
Planten bliver 15 til 30 cm høj.
De 6 til 12 grønne blade, som er aflange til bredt ovale og 6 til 10 cm lange.
Blomsten, som er grøn, mangler de indre tepaler, hvoraf navnet incompleta (ufuldendt) er opstået. De 4 ydre tepaler er ovale og munder ud i en spids.
Griflen er forlænget og der dannes et rundt, ved modning mørkpurpur, bær.
Planten er hjemmehørende i Kaukasus hvor den vokser i 1.700-1.900 meters højde.
Vokser i en humusholdig, neutral til sur jord i skygge.


Paris incompleta
P. japonica syn. Kinugasa japonica
Planten bliver ca. 50 cm høj.
Der er for det meste 9 ovale til omvendt ægformede blade, som er placeret i en krans.
De hvide kronblade, for det meste 9 ,er ligeledes placeret i en krans. De er aflange til bredt lancetformede og blomsten sidder på en 5-10 cm lang stilk. Støvdragerne, støvknapperne, griffel og støvfang er ligeledes hvide, mens frugtknuden er grønlig.
P. japonica ligner ikke resten af slægten, og der er uenighed om tilhørsforholdet. Den er, foruden P. japonica, benævnt både som Tillium japonica og Kinugasa japonica. Den er nogle steder placeret i slægten Trillidium.
Planten er hjemmehørende i Japan på øen Honshu. Blomstringen finder sted i maj-juni og varer i flere uger, under gunstige forhold resten af sommeren.
Planten kræver en fugtig sur jord i halvskygge, og er meget længe, måske flere år, om at etablere sig.
Vi har haft den i haven i nogle år, og må medgive at den gror meget langsomt, til gengæld er den absolut værd at vente på.
 

Paris japonica

P. luquanensis
Planten bliver 6 til 12 cm høj. Rhizomet er næsten rundt.
Arten har 4 til 5 blade. De er omvendt ægformede til omvendt lancetformede, ved base kileformede. Bladene har lysegrønne markeringer langs årerne, så de nærmest kommer til at fremstå som brogede. Ud mod bladranden dybt purpur. 
Blomsterstilken er ligeledes purpur. De 4 til 5 ydre tepaler er dybt grønne ind mod midten, purpur ud mod randen, oval til oval-lancetformede eller indsnævret elliptiske. De indre tepaler er tråd- til linieformede og meget længere end de ydre.
Der er 8 til 10 støvdragere. Frugtknuden er purpur. Griflen kort og støvfang ubetydelig fliget. Frøene er ægformede og helt dækket af en dyb rød frøkappe.
Gror i skovtykninger i 2.100-2.800 meters højde I det nordlige og sydlige Yunnan (Luquan Xian).
P. luquanensis er, med sine marmorerede blade, nok den smukkeste inden for slægten.
 

Paris luguanensis

P. mairei
Planten bliver op til 1 m høj og har hårede papiller.
Der er 5 til 9 dybgrønne blade, som har et anstrøg af lysegrønt langs årerne. Bladene er aflange, omvendt ægformede eller omvendt lancetformede. Ved base kileformede eller næsten runde.
De 5 til 8 (sjældnere 4 til 9) ydre tepaler er grønne og aflang-lancetformede. De indre er lige så lange eller længere end de ydre.
Der er 10 til 16 støvdragere. Støvknappernes ende er spids. Frugtknuden er purpurrød og kegle- til ægformet med eet rum. Griflen er kort og støvfanget har 5 til 8 flige.
Kapslen er purpur og frøet er helt dækket af en rød frøkappe.
Planten gror i skovtykninger og alpine glæskløfter i 1.800-3.500 meters højde i Vestsichuan og Nordyunnan.
 
P. marmorata
Planten bliver 10 til 15 cm høj.
De 5 til 6 indsnævret elliptiske eller lancetformede blade er grønne med hvide markeringer og ud mod bladranden purpurrød. Ved base kileformede.
Der er 3 eller 4 ydre tepaler, som ind mod midten er grønne med hvide markeringer og ud mod randen purpurrøde. De er indsnævret lancetformede. De indre tepaler er tråd- til lineformede og meget længere end de ydre.
Der er 6 til 8 støvdragere. Frugtknuden er grøn og næsten rund. Kapslen dyb purpur.
Vokser i bredbladet skov i 2.400-2.800 meters højde i Sichuan, Sydxizang, Yunnan, Bhutan, Nordindien og Nepal.
 
P. polyandra
Planten bliver 25 til 65 cm høj.
Der er 5 eller 6 ovale blade med purpur markeringer ind mod bladribben, ved base næsten rund.
De ydre tepaler, hvoraf der er 6, er grønne og oval- til lancetformede. Den yderste ende lang tilspidset. De indre tepaler er indsnævret linieformede.
Der er 18 støvdragere. Toppen af støvknapperne er purpur-brun. Frugtknuden er elliptisk vinkelformet. Griflen er rød og støvfanget har 6 flige.
Vokser i fugtige og skyggefulde områder langs dale i 1.200-1.600 meters højde i Sydvestsichuan.
 
P. polyphylla
Planten bliver 10 til 100 cm høj. Bladene (5 til 10 sjældnere op til 22) er variable, sædvanligvis aflange til lancetformede, ved base rundede til kileformede.
De 4 til 6 ydre tepaler er grønne eller gulgrønne, indsnævret oval-lancetformede til lancetformede. De indre tepaler sædvanligvis gulgrønne, smalle, linieformede og kan være både kortere eller længere end de ydre.
Der er dobbelt så mange støvdragere som der er ydre tepaler eller sommetider flere. Frugtknuden er rund-fladtrykt, riflet med eet rum, af og til knudret. Griflen er kort, forstørret ved base, purpur til hvid. Støvfanget har  4 til 5 flige. Frøet er dækket af en rød saftig frøkappe.
Gror i skove, bambusskove, skovtykninger, i græs- og stenkløfter og ved flodbredder i 100-3.500 meters højde.
Findes i store dele af Kina, Bhutan, Indien, Laos, Myanmar, Nepal, Sikkim, Thailand og Vietnam.

Til P. polyphylla hører en del varieteter:

P. polyphylla var. alba
har 8 blade. Der er lige så mange indre som ydre tepaler. Den spidse del af frugtknuden og griffelen er hvid. Vokser i 1.500-2.900 meters højde i Guizhou, Hubei og Yunnan

P. polyphylla var. chinensis
Planten bliver 40-130 cm høj. Der er 5 til 10 blade. De indre tepaler er kortere end de ydre. 
Vokser i skove herunder bambusskove, skovtykninger i 2.800-3.000 meters højde i store områder i Kina på Taiwan i Laos, Myanmar, Thailand og Vietnam.
I handelen findes en varietet (ofte benævt P. chinensis) som har brede limegrønne ydre tepaler og forlængede gyldne indre tepaler. Den centrale røde griffel er omkranset af gyldne støvdragere. Denne plante kommer fra højderne i Sichuan.

P. polyphylla var. kwantungensis
Planten har 7 blade. Samme antal ydre som indre tepaler. Støvfanget for det meste med 7 flige. Vokser i Sydvestguangdong.

P. polyphylla var. latifolia
Bliver ca. ½ m høj. Der er 8-13 blade. De indre tepaler er lidt kortere end de ydre. Frugtknuden og kapslen er knudret. Vokser i skove og langs flodbredder i 300-3.200 meters højde i Anhui, Henan, Hubei, Jiangxi og Shanxi.

P. polyphylla var. minor
Planten bliver 7-15 cm høj. Den har 7-14 blade. De indre tepaler er lige så lange eller lidt længere end de ydre. Vokser i skovegne i Sichuan i 1.500-2.500 meters højde.

P. polyphylla var. nana
Bliver 10 cm høj. Planten har 4-6 blade. De indre tepaler er meget længere end de ydre. Hjemmehørende i Sichuan (Yibin Shi).

P. polyphylla var. polyphylla
Planten bliver 30-100 cm høj. Den har 6-10 blade. De indre tepaler er smalle, linieformede og sædvanligvis lidt længere end de ydre. Gror i skove, skovtykninger og græskløfter i 100-2.400 meters højde. Er udbredt i store dele af Kina (herunder Xizang, Sichuan og Yunnan), på Taiwan, i Bhutan, Indien, Nepal og Vietnam.

P. polyphylla var. pseudothibetica
Planten har 9 blade. De indre tepaler mangler ofte, hvis de findes er der lige så mange indre som ydre tepaler. Støvknappen er ca. 3 gange så lang som støvtråden. Vokser i skove og skovtykninger i 1.800-1.900 meters højde i Nordøstyunnan (Yiliang Xian).

P. polyphylla var. stenophylla
Planten bliver 35-115 cm høj. Den har for det meste mellem 8-14 blade (sjældnere 6-22). De indret tepaler er næsten lige så lange som de ydre.
Vokser i skove og bjergkløfter i nærheden af vand i 3.500 meters højde. Den er udbredt i store dele af Kina, Taiwan, Bhutan, Indien, Myanmar, Nepal og Sikkim.

Paris polyphylla var. yunnanensis
Planten bliver 30-100 cm høj. Den har 5-9 blade. De indre tepaler er for det meste let udvidede yderst. De er sædvanligvis lidt kortere end de ydre. Vokser i skove (cypres, bambus m.fl), skovtykninger og på græsskrænter i 1.400-3.100 meters højde i Guizhou, Sichuan, Sydøstxizang, Yunnan, Indien og Myanmar.

P. polyphylla var.yunnanensis f. alba
Kan blive op til 40 cm høj. De indre tepaler er lemongule. Støvknapperne er gyldne og frugtknuden er "hvidnæset". Fundet i det østlige Cangshan oven for Dali i Yunnan.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paris polyphylla var. chinensis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paris polyphylla var. polyphylla

 

 

 

Paris polyphylla var. stenophylla

Paris quadrifolia
Planten bliver 25-40 cm høj.
Der er for det meste 4 eller 5 blade, næsten uden stilk, brede, omvendt ægformede eller ovale, ved base næsten kileformede.
De 4 ydre tepaler er grønne og oval-lancetformede. De indre tepaler er gulgrønne og tråddannet-linieformede.
Der er 8 støvdragere. Frugtknuden er purpurrød, støvfanget har 4 eller 5 flige. 
Vokser i skove og skovtykninger i fugtige områder. Hjemmehørende i Kina, Mongoliet, Rusland og Europa - herunder Danmark.

Paris quadrifolia
P. rugosa
Planten bliver 35-90 cm høj.
De 4 til 5 blade er omvendt ægformede, rynkede og ved base rundede.
De 4 til 5 ydre tepaler er grønne og ovale. De indre tepelaer er oprette, gulgrønne og tråddannet-linieformede.
Der er 12 eller 15 støvdragere, støvtrådene er grønne, støvknappen purpur. Frugtknuden er næsten rund. Støvfanget har 4 eller 5 flige.
Vokser på skyggefulde steder i Nordvestyunnan i 1.500-1.700 meters højde
 
P. tetraphylla
Planten bliver 20 til 50 cm høj.
For det meste er der 4 blade, af og til 5, aflange til ovale til omvendt ægformede, ved base kileformede.
De, for det meste 4, ydre tepaler er grønne og bagudbøjede. De indre tepaler mangler. Støvdragerne er lysegrønne. Frugtknuden grøn.
Bærret er blåsort.
Vokser i fuld skygge.
Hjemmehørende i Korea og Japan.
 
P. thibetica
Planten bliver 35-90 cm høj. Den har 7-12 lancetformede eller indsnævrede blade, ved base kileformede. De ydre tepaler (4 eller 5) er grønne, lancetformede eller indsnævrede, de indre mangler eller er indsnævret linieformede og lige så lange eller længere end de ydre tepaler. Der er 8-10 støvdragere. Frugtknuden er grøn, ægformet til rund. Støvfanget har 4-5 flige. Frøene er sorte og helt dækket af en saftig, rød toppet frøkappe.
Vokser i skov og skovrand i 1.400-3.800 meters højde i Kina (bl.a. i  Xizang, Sichuan og Yunnan), Bhutuan, Myanmar og Sikkim.

P. thibetica var. apetala 
De indre tepaler mangler. Gror i 1.400-3.800 m.

P. thibetica var. thibetica
De indre tepaler er indsnævret linieformede og lige så lange eller længere end de ydre. Gror i 2.400-3.600 m.
 
P. undulata
Planten bliver 70 til 80 cm høj. Den har 7 til 9 næsten aflange blade, som ved base er næsten runde eller bredt kileformede.
Der er 4 eller 5 grønne, lancetformede eller omvendt lancetformede ydre tepaler. De indre tepaler er hængende, gulgrønne, linieformede med bølget rand.
P. undulata har 8 eller 10 støvdragere. Frugtknuden er grøn. Den har eet rum. Formen er ægformet eller rund. Toppen er afkortet eller skarpt afskåret.
Støvfanget er purpur og har 4 eller 5 flige.
Hjemmehørende i det centrale Sichuan (Emei Shan).
 
P. verticillata
Planten bliver 25-60 cm høj.
De 6-8 blade (sjældnere 5-9), som har en meget kort bladstilk, er lancetformede, indsnævret aflange, omvendt ægformede eller ægformede til omvendt lancetformede. Bladene er kileformede ved base.
De 4-5 ydre tepaler er grønne, aflang-lancetformede eller oval-lancetformede. De indre er gulgrønne.
Der er 8-10 støvdragere. Frugtknuden er rund og næsten purpur. Støvfanget har 4-5 flige. Bærret er sortpurpur.
Vokser i skove og skovtykninger i skyggefulde områder i 100-3.600 meters højde i Kina, Japan, Korea, Mongoliet og Rusland (Sibirien).
 
P. vaniotii
Planten bliver 30-50 cm høj.
Der er 5 eller 6 blade, elliptiske eller omvendt lancetformede, ved base næsten kileformede.
De 5 ydre tepaler er grønne, lancetformede, ved base stort set indsnævrede i en kort stilk. De indre tepaler er tråddannede-linieformede.
Der er 10 støvdragere. Frugtknuden er grøn med 5 rum. Griffelen med forstørret base, støvfangetet har 5 flige.
Vokser på skyggefulde steder i skove i Guizhou, Hunan, Yunnan og Myanmar.
 
P. wenxianensis
Planten bliver 60-100 cm høj. Stængelen er tæt besat med hår.
Der er 10-13 blade, bladstilken er meget kort. Bladene er ellipseformede til lancetformede, ved base kileformet. Tæt besat med hår langs årerne ud mod og i bladranden.
De 6 ydre tepaler er grønne, lancetformede og hårede langs årerne ud mod randen. De indre tepaler er gulgrønne, linieformede og tydeligt kortere end de ydre.
Der er 12 støvdragere. Støvknapperne er cylinderformede med en spids top. Frugtknuden er gulgrøn eller lyspurpur, næsten rund og med 1 rum. Støvfanget har 6 flige og kapslen er purpur-grøn.
Vokser i skove i 1.900-2.400 meters højde i det sydlige Gansu (Wen Xian)
 
P. vietnamensis
Planten bliver 1-1,5 m høj. Den har 4-6 blade, som er omvendt-ægformet-aflange, ved base hjerteformede eller næsten runde.
De ydre tepaler (4-7) er grønne, lancetformede til aflang-lancetformede, de indre tepaler er smalle linieformede og let udvidet yderst.
Der er 2 eller 3 gange så mange støvdragere som der er ydre tepaler. Støvknappen har en spids top.
Frugtknuden er violet og kegle- til ægformet. Støvfanget har 6 flige.
Vokser i stedsegrønne skove i 1.200-1.900 meters højde i Guangxii, Yunnan og Vietnam.
P. vietnamensis er i Flora of China beskrevet som en selvstændig art mens den visse andre steder er omtalt som et synonym til P. dunniana.
 
Synonymliste
Daiswa birmanica = Paris polyphylla var. yunnanensis

D
aiswa bockiana = Paris polyphylla var. stenophylla
Daiswa chinensis = Paris polyphylla var. chinensis
Daiswa chinensis subsp. brachysepala = Paris polyphylla var. chinensis
Daiswa cronquistii = Paris cronquistii var. cronquistii
Daiswa delavayi = Paris delavayi
Daiswa dunniana = Paris dunniana  
Daiswa fargesii = Paris fargesii var. fargesii
Daiswa fargesii var. brevipetalata = Paris fargesii var. fargesii
Daiswa forrestii = Paris forrestii
Daiswa hainanensis = Paris dunniana
Daiswa hainanensis subsp. vietnamensis = Paris vietnamensis
Daiswa lancifolia = Paris polyphylla var. stenophylla
Daiswa polyphylla = Paris polyphylla var. polyphylla
Daiswa pubescens = Paris mairei
Daiswa thibetica = Paris thibetica var. thibetica
Daiswa violacea = Paris mairei

Daiswa yunnanensis = Paris polyphylla var. yunnanensis
Kinugassa japonica = Paris japonica
Paris apetala = Paris thibetica var. apetala
Paris aprica = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris arisanensis = Paris polyphylla var. stenophylla
Paris atrata = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris axialis var. rubra = Paris axialis
Paris biondii = Paris polyphylla var. polyphylla  
Paris birmanica = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris bockiana = Paris polyphylla var. stenophylla
Paris brachysepala = Paris polyphylla var. chinensis
Paris brevipetala = Paris polyphylla var. chinensis
Paris cavaleriei = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris chinensis = Paris polyphylla var. chinensis
Paris crispa = Paris. rugosa
Paris christii = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris dahurica = Paris verticillata
Paris debeauxii = Paris polyphylla var. polyphylla
Paris delavayi var. ovalifolia = Paris fargesii var. petiolata
Paris delavayi var. petiolata = Paris fargesii var. petiolata
Paris fargesii var. brevipetalata = Paris fargesii var. fargesii
Paris fargesii var. latipetala = Paris fargesii var. fargesii
Paris fauchtiana = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris formosana = Paris polyphylla var. chinensis
Paris franchetiana = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris gigas = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris hainanensis = Paris dunniana
Paris hamifer = Paris polyphylla var. stenophylla
Paris henryi = Paris delavayi
Paris hexaphylla = Paris verticillata
Paris hexaphylla f. purpurea = Paris verticillata
Paris hexaphylla var. manchurica = Paris verticillata
Paris hookeri = Paris fargesii var. fargesii
Paris imperialis = Paris polyphylla var. polyphylla
Paris kwantungensis = Paris polyphylla var. kwantungensis
Paris lanceolata = Paris polyphylla   
Paris lancifolia = Paris polyphylla var. stenophylla
Paris longistigmata = Paris forrestii
Paris manshurica = Paris verticillata
Paris marchandii = Paris polyphylla var. alba
Paris mercieri = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris obovata = Paris verticillata
Paris obovara f. purpurea = Paris verticillata
Paris octaphylla = Paris incompleta
Paris pentafolia = Paris quadrifolia
Paris pentaphylla = Paris quadrifolia

Paris petiolata = Paris fargesii var. petiolata
Paris petiolata var. membranacea = Paris fargesii var. fargesii
Paris pinfaensis = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris polyphylla f. latifolia =
Paris polyphylla var. latifolia
Paris polyphylla subsp. fargesii = Paris fargesii var. fargesii
Paris polyphylla subsp. marmorata = Paris marmorata
Paris polyphylla var. appendiculata = Paris thibetica var. thibetica
Paris polyphylla var. brachystemon = Paris polyphylla var. stenophylla
Paris polyphylla var. platypetala = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris polyphylla var. platyphylla f. velutina =
 Paris polyphylla
Paris polyphylla var. pseudothibetica f. macrosepala = Paris polyphylla var. pseudothibetica
Paris polyphylla var. pubescens = Paris mairei
Paris polyphylla var. stenophylla f. latifolia = Paris polyphylla var. latifolia
Paris polyphylla var. thibetica = Paris thibetica var. thibetica
Paris polyphylla var. yunnanensis f. velutina = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris pubescens = Paris mairei
Paris quadrifolia var. angustiovata = Paris quadrifolia
Paris quadrifolia var. dahurica = Paris verticillata
Paris quadrifolia var. hexaphylla = Paris verticillata
Paris quadrifolia var. obovata = Paris verticillata
Paris quadrifolia var. setchuenensis = Paris bashanensis
Paris setchuenensis = Paris bashanensis
Paris taitungensis = Paris polyphylla var. polyphylla
Paris tetraphylla f. corollata =Paris tetraphylla
Paris tetraphylla f. penduliflora =
Paris tetraphylla
Paris tetraphylla f. sessiliflora =Paris tetraphylla
Paris tetraphylla v. penduliflora =Paris tetraphylla
Paris tetraphylla v. sessiliflora =  Paris tetraphylla
Paris tetraphylla v. yunnanensis = Paris tetraphylla
Paris trifolia = Paris quadrifolia
Paris undulatis = Paris undulata
Paris verticillata f. purpurea = Paris verticillata
Paris verticillata f. viridis = Paris verticillata
Paris verticillata subsp. manshurica = Paris verticillata  
Paris verticillata var. manshurica = Paris verticillata
Paris verticillata var. nigra =Paris verticillata
Paris verticillata var. obovata = Paris verticillata
Paris verticillata var. setchuensis = Paris verticillata
Paris violacea = Paris mairei
Paris wercieri = Paris polyphylla var. yunnanensis
Paris yakusimensis = Paris tetraphylla
Paris yunnanensis = Paris polyphylla var. yunnanensis
Trillidium japonica = Paris japonica
Trillium japonica =
Paris japonica
 

 

 

Paris sp. (polyphylla var.?)

 

 

 

Paris sp.

 

 

 

Paris sp.